Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/21

14 NORGES REISNING MOD HANSEVÆLDET fæste og med al flid gjøre dem bedre end nogensinde før. ,,Kiære herrer, hvis det skede, da var det stæderne og kiøbmanden til stor skade.“ De beder derfor hansedagen, at de før Liiddsemødet sender bud eller brev til kongen, at han intet besegler, før han har seet stæ- dernes ptivilegier, og hvis han vilde forbedre dem, da ~maatte det paaskjønnes. v I V Den 23. mai 1442 besluttede hansedagen i Stralsund at tilskrive Kristoffer, at det var dem forebragt, at kjøbmanden i Oslo og Tøns- berg blev storlig forurettet mod sine privilegier og videre, at kongen skulde ville give Oslo og Tønsberg nye privilegier, stædernes privile- gier til stort forfang, hvad de dog ikke vilde formode. De beder ham vente, til de kan forelægge ham sine egne privilegier, og at han byder borgerne i de to byer ikke at besvære kiøbmanden i strid med hans privilegier. Kong Kristoffers svar paa denne klage var, at han paa sin kro- ningsdag (den 2. juli 1442) stadfæstede Tønsbergs privilegier af 13. mars 1362. Disse var atter en stadfæstelse af Haakon V’s forord- ning af 10, mai 13l8 om udlændingers liggetid og handel i alle stæder og byer i Norge. Hermed var signalet givet til haandhæ- velse af den nationale kiøbstadslovgivning fra Haakon V’s dage, som hansekiøbmanden og de fremmede haandverkere faktisk og praktisk havde sat ud af kraft. Hanseaterne stred for fuld næringsfrihed -» rigtignok uden at ville deltage i borgernes byrder. Borgerne stred for, at tyskernes handel skulde begrænses til import og engroshandel i sommerhalv- aaret, og at de kun skulde handle med borgerne, ikke med bønderne. Den indenlandske detaljhandel skulde være borgemes monopol. Endelig kræver borgerne, at tyskerne skal deltage i deres skatter. Det er særlig overfor dette krav, at tyskerne truer med ,,stæderne“. Uagtet intet derom er os overleveret, maa vi gaa ud fra, at og- saa Oslo lik sine ældre privilegier stadfæstet ved denne leilighed. Marstrand og Kongelf blev bevilget ,,bierkeret, som andre vore kjøb- stæder i Norge have“. De tyske skomagere i Oslo fik ogsaa sine privilegier stadfæstet under kroningen, men ved kjøbmandens privi- legier blev der intet gjort dette aar. Rivningerne i Tønsberg og Oslo var alene en forpostfegtning. Selve hovedslaget mellem kjøbmanden og de norske byborgere stod i Bergen, hvor borgerne havde en energisk fører i slotsfogden Olav Nilsson. Om denne rnands fortid ved vi meget lidet. Det er sandsynligt, at han er identisk med den Olav Niklisson, ,,kong Eriks