Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/23

16 NORGES REISNING MOD HANSEV/ELDET ' 2. Der opregnes en række eksempler paa voldshandlinger over- for nordmænd, hollænderne paa Stranden og tyskere, som vil leve efter norsk ret, og paa foragt for norsk lov og dom o.s.v. 3. Der klages over og anføres eksempler paa. at tyskerne holder hos sig borgernes hustruer og lever et syndigt liv med dem, og at de lokker til sig gode mænds børn, baade enker og piger, til et løst levnet, og de lever siden i et lasteligt levnet alle sine dage. Under 25. juli l440 svarer drotseten fra Oslo, at rigsraadet har modtaget klagebrevet, men ,,for nogen besynderlige forfalds skyld“ kan de paa denne tid intet endeligt svar give. Næste sommer vil rigsraadet have møde i Bergen, hvor klagerne skal blive behandlet. Af dette møde blev der intet, og da bergenserne'sendte sine sende~ bud til kongevalgmødet i Lodose, medgav de dem et brev til Kri- stoffer, hvori de gjentager sine klager over tyskerne og beder kon- gen om stadfæstelse paa sine retterbøter og privilegier. Medens Kristoffer, som vi har hørt, under kroningen stillede sig meget velvil- - lig til stadfæstelsen af Tønsbergs og vel ogsaa af Oslos privilegier. har han ikke fundet tiden inde til at tage standpunkt i den bergenske strid. Det er jo meget naturligt, at han ikke endnu følte sig sterk nok til at optage en kamp med Liibeok, som var det bergenske Kontors nærmeste overordnede. Men dertil kom, at stemningen i Norge var delt i dette spørsmaal. Geistligheden synes gjennemgaaende at have stillet sig paa tyskernes side. Vi har et vidnesbyrd herom i et brev, som birgittinermunken Hans Hildebrandsson (som særlig havde med Munkelivs overgang til birgittinerkloster at giøre)i februar l442 skrev til biskop Audun i Stavanger og hvor han beretter om et møde, han omkring 2. februar havde med Kristoffer i Vadstena klosters refektorium. Han præsenterer ham et brev fra Munkeliv, som begjærer, at kongen skal skjænke klosteret Allehelgens kirke og alt dens gods til evig eien~ dom, tage Munkeliv under sit kongelige vem og ,,velvillig“ skrive til de ,,tyske senatorer“ (Kontorets oldermaend) og tilmed befale dem. at de for selve klosteret og dets personer i hans navn skal være i alle ting ansvarlige og gunstige beskyttere. Kongen lovede at giøre sit bedste, naar han kommer sammen med Norges raad i Lodiise og faar fuld magt i Norge. Dette viser, at hverken kongen selv eller Hans Hildebrandsson endnu regner med noget spændt forhold mellem hanseaterne og kongen; i samme retning taler jo, at han aaret i forveien bad tyskerne støtte sin foged i Bergen (s. I5). Snarere ser det ud, som om baade kongen og de svenske birgittinere søger stædernes beskyttelse mod nordmændene, et træk, som for Kristolfers vedkommende gjentager sig i 1447.