Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/26

NORGES REISNING Mon HANSEVAELDET 19 gammel sedvane og utfareleding og skipafe (ydelser til skibsbygning), ~ saasnart de paabydes under sedvanlig straf efter loven. Og de udenlandske haandverkere og kjøbmænd, som er ulydige mod byloven og ikke vil stande tilrette, naar de lovlig søges, og ligesaa de som ,,med samhold" huser, befordrer og sverger ildgjerningsmaend fri for straf, dem skal sysselmanden med hjælp af kongens fehirde (slotsfogden) og raadet og de indfødte kjøbmænd lade arrestere til retsforfølgning, indtil de stiller borgen for, at de vil svare for retten. Men kan ikke retssag mod dem fremmes paa grund af opstyr og samhold, da skal alle, som gjør sig skyldig heri, forvises fra byen inden en maaned og aldrig komme der igjen, uden de stiller kaution for, at de ikke vil gjøre opstand mod loven og byretten. De for- drevnes gods skal forblive i byen, indtil kongen, byen og de private klagere har faaet sit. Som vi ser, fik Olav Nilsson og bergenserne alle sine krav stad- fæstet i dette kongebrev, som derfor gik tyskerne imod. Og i hen- hold til stadfæstelsesbrevet af 15. august I443 forlangte kongen den l8. november (sandsynligvis s. a.), at de tyske haandverkere skulde udruste 20 krigere med vaaben og kost til et sjøtogt mod englæn- derne næste sommer. Haandverkerne negtede imidlertid at yde dette, som de paastod de aldrig før havde gjort. Men de blev idømt svære bøder og maatte sage hjælp hos kjabmanden, som mæglede forlig med hr. Olav paa det Vilkaar, at haandverkerne skulde betale en bod af 400 Arnhemske gylden, som kjøbmanden lagde ud for dem. Disse penge negtede haandverkeme senere at betale tilbage da de kom i strid med kjøbmanden. lmidlertid var striden mellem hanseaterne i Bergen og bymæn- dene endnu uafgjort. Paa grund af de mange klager, som indløb fra bymændene, og modklager fra hanseaterne anordnede kongen, at en norsk rigsraadskommission skulde træde sammen høsten I444 for at granske klagerne fra begge [hold og foreslaa nye lovbestem- melser. Medlemmer af denne kommission var erkebispen Aslak Bolt med sit kapitels dekan Svein Eriksson, biskoperne Auduni Stavanger og} Olav i Bergen, kapelmagisteren Alv Torgardsson, to nordenfieldske riddere, nemlig hr. Nikolaus Kane, boende paa Kane- strøm paa Nordmør, og hr. johan Molteke, erkebispens svoger, og endelig fem vestlandske væbnere: Guttorm Eyvindsson, Peder Nils- son (Olavs bror), Samson Filippusson, Trond Benkestok og Hans Krukow — ialt l2 mand. Olav Nilsson har som part i sagen staaet udenfor kommissionen, men naturligvis øvet en afgjørende indfly-