20 NORGES REISNING MOD HANSEVÆLDET
delse paa dens resultat. Om kommissionens forhandlinger er der
bevaret efterretning i et skrift fra ca. 1560 (,,Bergens fundats“), hvis
forfatter synes at have havt samtidige dokumenter at bygge paa.
Kommissionen havde for sig baade de tyske oldermænd og bymæn-
denes repræsentanter, som begge fremførte sine klagemaal. Tysker-
nes talsmand sagde tilslutf ,,Ehrenfeste vise Noriges raad, lægmænd
og lærde, vi bekjende at have forgrebet os mod de borgere af Ber-
gen, hvilket haibaarne fyrste, koning Erik, haver af sin gunst og
naade formedelst gode herrers og fyrsters forbøn og raad alting til-
givet. Og siden vi ere komne i landet igjen, haver nogle lose kom-
paner, dog vi vide ikke, hvem de ere, gjort nogle af borgerne
megen uret; derfor lader vi hver svare sin gjerning; men have vi
indgaaet (zu: udøvet) nogen borgerlig herlighed, da vide vi ikke andet
end vi det maatte. Thi det er hertildags, siden vi ere her atter
indkommen, ikke nogen tid os forbødet i nogen maader, Men i
hvad I bjude os at afstaa, det ville vi gierne gjøre, og lade borger- .
ne indgaa (o: overtage). Dog giver vi Eders vished at betænke, nt de
ehrsame kjøbmænd vil gjerne altid udfaa borgerne herefter og andre
indbyggere alt hvis vare, vi have og de av os begjaerendes ere, paa
det de norske ikke skulle sætte ulid eller nogen vantro til os her-
efter som tilforn, paa det at saadan opløb, som tilforn skeet er, ikke
herefter ske skal. Og dette give vi Eders vished at betænke, hvad
nytte og gavn det kan være landet og Noriges menige indbyggere.“
Dermed forlod de tyske og borgernes repræsentanter lokalet. Kom-
missionen gik da over til at debattere sagen. Erkebispen tog først
ordet og ytrede blandt andet, ,,at det var godt, at de tyske blev
vintersiddendes heri Bergen for tvende aarsagers skyld. Den første
aarsag: at dersom det skede, da turde ingen kloster, kirke heller
borgerne i Bergen sig befrygte for nogen uforvarendes krig eller
feide, som nu nogen tid lang storligen skeet er. Den anden aarsag
er, at dersom dette skede (nl. at tyskerne blev vintersiddere), da
var det en god ting for alt land, thi da kunde de nordfarere, lin-
landsfarere og alle omliggendes øer, Island og andre øer, have deres
kjabmandskab her udi Bergen, og hvilken kjabstad, som da allige-
vel kan blive ved magt, da stande han sit eventyr, og hver borger
at søge sin næring og kjobmandsskab hereher, hvor hannem be-
hager".
Dertil svarede Nikolaus Kane, ,,at det var ikke godt, men at
man det anderledes skulde forhandle end at tilstede udlandske saa-
dan indgang med den vintersæde; thi det havde været meget bedre
Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/27
Denne siden er ikke korrekturlest