Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/29

22 NORGES RElSNlNG MOD HANSEVÆLDET Den paagaaende politik seirede. Kommissionen udarbeidede en forordning, som i 28 artikler gjenopliver og befæster den nationale handelsret fra Haakon V’s og hans forgjaengeres dage. Landsloven, byloven og de kongelige retterbøter skal nøie overholdes med hen- syn til torvhandelen, brygging og udsalg af indenlandske og uden- landske drikkevarer; indførte kornvarer og klledevarer maa udlaan- dinger ikke srelge i detalj, men en gros, alle haandverkere, inden- landske og udenlandske, skal rette sig efter lovene og kongens eget brev, madvarer maa fremmede kjøbmænd kun indkjøbe til eget forbrug, ikke til salg. De fremmede skal sælge sine varer efter de gamle takster, hvis de vil nyde gammel kurs paa norske varer. Alle udenlandske varer skal have den kvalitet og kvantitet, som er foreskrevet i de norske love. Kramhandel og detaljhandel skal foregaa efter lovene. En ny bestemmelse er indført angaaende stokliskens vragning (stokfiska gilding), som var et stort stridsemne mellem kjobmanden og nordfarerne. Kongens ombudsmand, lagmanden og byraadet skal - ansætte offentlige Eskevragere, for hvis afgjørelse alle skal bøie sig under brevbrudsstrafi Nordmiend skal opskibe sine fiskevarer i nordma-znds huse, og derlra skal de ,,utgi|des“ af de offentlige vra- gere, som skal have en halv ,,gild fisk“ af hvert hundrede, som de gilder ud. Flere forbud er rettet direkte mod tyskerne. Af disse skal vi merke os forbud mod landkjøb, ljordekjøb, værkjøb og økjøb og gjseldsinddrivelse ved egenmagt. Gjrelden til tyskerne var allerede blevet en landefare, Det var udredersystemet (kredirsystemet med tvungen betaling i liskevarer), som endnu langt ned i det I9. aar- hundrede har holdt vor kystbefolkning nede i armod. Herom for- ordnede kongen med sit raad et moratorium, som gik ud paa, at nordfarernes fiskevarer skulde opskibes i nordmænds huse og der- fra ,,udgi1des" af fiskevragerne. Halvdelen af sine varer skal nord- farerne overlade kjøbmændene som afbetaling paa gjaeld; den anden halvdel kan de sælge til hvem de vil, men først tilbyde sine kredi- torer den for gangbar pris. Om kjøbmandens vintersaade har tyskerne appelleret til kongens omdømme, men Kristoffer forbyder det som hans forgjængere før ham. Ligesaa forbydes kjøbmanden at hente sig brfendeved i almenningeme; de skal kjøbe den af bønderne. Heller ikke skal de udborge sit gods til uformuende eller bygge skib paa lands- bygden, under skibets forbrydelse. Herved søgte man at stoppe ty-