Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/31

24 NORGES REISNING MOD HANSEVJELDET spiste i 3 dage. Tirsdagen den 14, september blev dronningen kronet i kirken af erkebiskopen af Lund, og derefter samledes hoffet paa slottet (,,paa salen foran skatkammeretf), hvor Liibeeks sende- bud giorde hende sin opvartning. Og ,med stor værdighed“ øn- skede Liibecks borgermester Wilhelm von Calven dronningen til lykke, og paa Liibecks raads og bys vegne overrakte han hende en kostelig forgyldt kop, baade inden- og udenpaa forsynet med Liibecks vaaben og fyldt med guldpenge, og dertil 3 kostelige hermelins for- verk, anbefalende kiøbmanden og hans bedste til hendes bevaagen- hed, Dronningen modtog gaverne ,,gutliken" og rakte sendebudene sin haand og takket dem ,,høi|ig“, Dagen efter (15. september) opsøgte Liibecks sendebud paa alles vegne erkebiskopen i Lund, biskopen i Sjælland og hr. Oluf Axels- søn [Thott) og bad dem udvirke hos kongen, at han vilde opnævne ’nogle af sine raader, med hvem de kunde forhandle, ,,da det baade var sedvanlig og de ogsaa tidligere her i rigerne havde giort saa- ledes. at naar man maatte oplæse breve, privilegier og andre skrifter, da har det aldrig kunnet skei kongens nærvær". Saaledes blev det ogsaa ordnet, og som deputerede blev af kongen beskikket de svenske og de norske rigsraader, som var tilstede, Fra Norge var mødt biskop jens i Oslo, kansleren Gunnar Holk, provsten i Bergen Alv Torgardsson, ridderne Sigurd Jonsson, Kolbiørn Gerst, Mattis jokobsson (Rømer), Erik Sæmundsson, Henrik Schakt og Hartvig Krummedike, samt væbnerne Hans Krukow og Guttorm Eyvindsson. Kongen havde forlangt, at stædernes sendebud skulde fremlægge be- viser for sine privilegier. De oplæste da en kopi af kongerne Magnus’ og Haakons privilegium af 9, september 1361, hvori alle deres øvrige privilegier var indbefattet, og ligesaa en afskrift af kong Eriks stad- fæstelse af 1398, Liibecks raadssekretær oplæste den tyske over- sættelse, og provsten i Bergen fulgte med i den latinske original. Sendebudene begiærede, at de svenske og norske raadgivere skulde anbefale kongen at stadfæste privilegierne i de to riger. Svenskerne havde intet derimod; men de norske rigsraader erklærede, at erke- biskopen af Trondhjem endnu ikke var ankomxnen og mange flere biskoper og raader, som de maatte vente paa, for de kunde give noget endeligt svar, Stæderne svarede, at kongen havde sagt, at han havde indkaldt begge rigers raad til privilegiernes stadfæstelse, og i den anledning var de kommen, og de vilde være tilfreds tned, at stad- fsestelsen blev beseglet af de norske raader, som var tilstede. Efter raadslagning svarede de norske raader, ,,at de ikke begiærede andet