Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/33

25 NORGES REISNING MOD HANSEVAELDET gier i Norge og Sverige, og den lybske sekretær johan Hertze læste op ,,det lange og gode privilegium“ (af 1361) paa tysk, og erkebispen af Lund fulgte med i det latinske eksemplar. Ligesaa blev kong Eriks stadfsestelsesbreve oplæst. Gjennem sin hovmester Otte Nils- søn meddelte kongen atædernes sendebud, at han var villig til at stad- fæste deres privilegier i Sverige; men den norske stadfæstelse kunde han ikke give, da erkebispen iTrondhjem og fogden i Bergen, Olav Nilsson, ikke var tilstede; thi denne havde mange anklager mod kjøbmanden i Bergen. Sendebudene trak sig da tilbage til raadslag— ning; da de kom ind igjen, sagde de, at de takket hjertelig, fordi kongen vilde stadfæste de svenske privilegier, og bad høilig om at han ogsaa vilde stadfæste deres priviiegier i Norge. At erkebispen i Norge og Olav Nilsson ikke var tilstede, det lagde de ingen vegt paa; de var tilfreds med, at stadfæstelsen blev beseglet af de tilstede~ værende norske raader. Og med hensyn til uenigheden mellem kjøb- manden i Bergen og Olav Nilsson, saa kunde vel kongen og staedeme bagefter forliges derom. Herom ,,faldt mange og lange taler“, men tilslut sagde kongen, ’at han vilde betænke sig til næste dag. Lørdag (25. september) kom sendebudene aner for kongen, som modtog dem venlig og gjennem hovmesteren lod dem sige, at han ,,paa grund af stædernes bøn og begjæring og for deres velgjemingers skyld" vilde stadfæste deres privilegier i Norge. Derefter udtalte hovmesteren: ,,Kjære herrer, vi danske takker Eder for alt godt, og I ere vore gode og kjære naboer." Sendebudene gjengjældte takken. ' Derefter overgav sendebudene til kongen deres klager over mis» gjerninger begaaet mod dem i Skaane, Kjøbenhavn og Bergen; kon- gen tog imod klagerne og sagde, de skulde faa svar senere, Samme dag er stadfaestelsesbrevene dageret. Men da stæderne kom til kansleren (den danske) for at modtage dem, lik de den besked, at han vilde udstede dem under kongens segl alene, medens ` de havde ordre til kun at modtage dem i samme form, som var¢e~ nyttet under kong Erik i I39S, det vil sige: rigsraaderne skulde og- saa besegle dem. Dette krav bragte hovmesteren til kongen. Søn- dag (26. september) red kongen til kirken, og hoffet gik foran ham; ved veien stod Liibeeks sendebud; kongen stansede, gav dem haan- den og spurgte, naar de var færdige. De svarede: ,,Naar det behager . Eders naade.“ Han svarede: ,,l skal først spise hos os." Derpaa fortsatte hovmesteren: ,,Kjære herrer, jeg har givet kongen Eders begjæring tilkjende, og han har sagt, at vi skal give dem stadfæstel~