Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/35

28 NORGES REISNING MOD HANSEVÆLDET Først den 26. oktober udstedte kongen det lovede brev til Norge om privilegiernes stadfæstelse; det blev ikke et missive til Olav Nilsson, men et aabent brev til alle ind- og udlændinger i Bergen, hvori han gjør rede for hanseprivilegiernes stadfæstelse, og betoner særlig sterkt, at kongens og kronens ret derved er uhindret, ukrænket og uforsmaaet landsens lov. byloven og ældre kongers retterbøter, saavelsom kongens egne breve (frd. 15. august [443 og 4. december 1444) og al Norges frihed og privilegier uskadte og ufornedrede, ,,588 at for"¢ tyskere af Hansen f lger deres gamle og rette privile- gier og lyder landsloven, men vore undersaatter i Norge følger og nyder Norges love og deres frihed og privilegier. Men gode gamle sedvaner vil vi skal følges og opretholdes paa begge sider, men al ulov, uskjellighed og skadelig sedvane i vort rige vil vi aldeles have aflagt paa begge sider og tilintetgjør dem med dette vort brev, saa at lov og ret, fred og kjærlighed have hver med den anden“. De ovenfor - efter sendebudenes indberetning - skildrede for- handlinger viser for det f rste, at kong Kristoffer ikke har ført en aaben og ærlig politik hverken overfor stæderne eller overfor Norge. Det er aabenbart, at han selv og hans fortrolige bayerske raader har ønsket en politisk forbindelse med hansestæderne, og han har villet udnytte privilegiestadfaestelsen til at opnaa størst mulige fordele af en saadan. Men disse planer fandt for det første ingen støtte hos sendebudene, som ingen fuldmagt havde i denne retning. Dernæst er samtlige nordiske raader imod denne bayerske kabinetspolitik, og det er visselig rigtig, naar den svenske Karlskrønike beretter, at mod- sætningen mellem bayrere og nordboer netop kom til udbrud under bryllupet og endte med, at kongen maatte sende bayrerne hjem. Kristoffer har saaledes ikke vovet eller ikke formaadd at drive en hansepolitik mod sine nationale raaders raad. Rigsraadet er ikke længer ,,kongens raad“, men ,,rigets raad“ og en selvstændig stats- magt ved siden af kongen. Dets indflydelse paa udenrigspolitiken er blevet en helt anden end i Eriks og Margretes dage. Dette viser sig ikke mindst deri, at ogsaa stæderne kræver, at raaderne skal medbesegle konfirmationsbrevene, Det fremgaar baade af forhandlingerne og særlig af kongebreve: til Bergen af 26 oktober, at det norske rigsraad har øvet en be- stemmende indflydelse paa kongens hansepolitik. De gamle privi- legier (fra 14. aarhundrede) er stadfæstet, men ogsaa den nationale ret. De ,,gode gamle sedvaner" skal opretholdes, men de slette af- skaffes. Men ulykken var, at de sedvaner, tyskerne fandt gode,