Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/39

32 ` NORGES REISNING MOD HANSEVAELDET stæderne og rigsraadet, og begjærede. at lagmanden og raadmændene ikke skulde dømme derover, da kjøbmanden fastholdt appellen. Adam byfoged forlangte da udsættelse til et andet retsmøde, forat han kunde meddele dette til hr. Olav, som ikke var tilstede; thi byfogden optraadte som klager i hr. Olavs sted, og lagmanden og somme af raadmazndene ,,fuldførte" klagen, uagtet de sad der som dommere. Samme dag omkring middag kom Mattis Pallasson, en av hr. Olavs tjenere, til oldermanden i følge med flere af Olavs tjenere og sagde, at hr, Olav havde sendt dem for at spørge, hvorfor han ikke skulde faa ret over de personer, som havde forbrudt sig mod loven; rigsraadet havde dog saaledes indgaaet paa fredsløftet, at den, som forbrød. sig, skulde bøde for sit hoved (3: sin person). Oldermanden hævdede, at fredsløftet gik ud paa, at de, som forbrød sig mellem fredsløftet og næste aars St. Hans, skulde bøde, undtagen i de appel- lerede sager. Han sagde, at hr. Olav tilbød dem, at han ikke vilde gjøre dem æreløs; før vilde han selv blive æreløs; han vilde derfor ,,bysetten" (stille borgen), ja ,,byse\ten“ sit liv. Dereher samlede hr. Olav sine knegter om sig paa kongsgaarden med fuld rustning i større udstrækning end sedvanlig. Da kjøb- manden saa dette, blev de ængstelig og holdt sig inde paa Bryggen. Ligesaa samlede hr. Olav ofte bymændene og satte dem op mod kjøb- manden og klagede over, at kjøbmanden vilde slaa dem ihjel, hvad kjøbmanden dog ikke vilde. Derefter samledes kjøbmandens hovedmænd paa ,gildestuen“ for ,,menigheden“ (bymødet) og berettede, hvilke sager, som var appel- leret til kongen og stæderne, Lagmanden og raadmændene var alle paa hr. Olavs side og sagde, at hr. Olav turde ikke komme paa gildestuen eller stevnet; thi da han kort i forveien vilde gaa paa stevnet med enkelte af kjøbmandens hovedmænd, som han havde stevnet, var han kommet til kundskab om, at kjøbmanden vilde slaa dem ihjel. Kjøbmanden og de tyske haandverkere havde da været mod dem i fuld harnisk, og haandverkerne havde stængt sine ,,stræder". Kjøb- mandens hovedmænd svarede, at kjøbmanden og haandverkerne tænkte ikke paa at slaa nogen ihjel og havde ikke slaaet nogen ihjel; men de havde ofte maattet verge sig, og haandverkerne havde lukket sig inde og været i frygt, men ikke ,,i harnisk“. Under julelagtinget for byen (9. januar) ,,taksatte“ Adam byfoged kjøbmandens oldermand til stevnet paa kjøbmandens vegne den føl- gende dag (lO. januar) for at møde hr. Olav. Hr. Olav var dog ikke tilstede, men alene Adam og lagmanden med sine bisiddere; lag-