32 ` NORGES REISNING MOD HANSEVAELDET
stæderne og rigsraadet, og begjærede. at lagmanden og raadmændene
ikke skulde dømme derover, da kjøbmanden fastholdt appellen. Adam
byfoged forlangte da udsættelse til et andet retsmøde, forat han
kunde meddele dette til hr. Olav, som ikke var tilstede; thi byfogden
optraadte som klager i hr. Olavs sted, og lagmanden og somme af
raadmazndene ,,fuldførte" klagen, uagtet de sad der som dommere.
Samme dag omkring middag kom Mattis Pallasson, en av hr.
Olavs tjenere, til oldermanden i følge med flere af Olavs tjenere og
sagde, at hr, Olav havde sendt dem for at spørge, hvorfor han ikke
skulde faa ret over de personer, som havde forbrudt sig mod loven;
rigsraadet havde dog saaledes indgaaet paa fredsløftet, at den, som
forbrød. sig, skulde bøde for sit hoved (3: sin person). Oldermanden
hævdede, at fredsløftet gik ud paa, at de, som forbrød sig mellem
fredsløftet og næste aars St. Hans, skulde bøde, undtagen i de appel-
lerede sager. Han sagde, at hr. Olav tilbød dem, at han ikke vilde
gjøre dem æreløs; før vilde han selv blive æreløs; han vilde derfor
,,bysetten" (stille borgen), ja ,,byse\ten“ sit liv.
Dereher samlede hr. Olav sine knegter om sig paa kongsgaarden
med fuld rustning i større udstrækning end sedvanlig. Da kjøb-
manden saa dette, blev de ængstelig og holdt sig inde paa Bryggen.
Ligesaa samlede hr. Olav ofte bymændene og satte dem op mod kjøb-
manden og klagede over, at kjøbmanden vilde slaa dem ihjel, hvad
kjøbmanden dog ikke vilde.
Derefter samledes kjøbmandens hovedmænd paa ,gildestuen“ for
,,menigheden“ (bymødet) og berettede, hvilke sager, som var appel-
leret til kongen og stæderne, Lagmanden og raadmændene var alle
paa hr. Olavs side og sagde, at hr. Olav turde ikke komme paa
gildestuen eller stevnet; thi da han kort i forveien vilde gaa paa stevnet
med enkelte af kjøbmandens hovedmænd, som han havde stevnet, var
han kommet til kundskab om, at kjøbmanden vilde slaa dem ihjel.
Kjøbmanden og de tyske haandverkere havde da været mod dem i
fuld harnisk, og haandverkerne havde stængt sine ,,stræder". Kjøb-
mandens hovedmænd svarede, at kjøbmanden og haandverkerne tænkte
ikke paa at slaa nogen ihjel og havde ikke slaaet nogen ihjel; men de
havde ofte maattet verge sig, og haandverkerne havde lukket sig inde
og været i frygt, men ikke ,,i harnisk“.
Under julelagtinget for byen (9. januar) ,,taksatte“ Adam byfoged
kjøbmandens oldermand til stevnet paa kjøbmandens vegne den føl-
gende dag (lO. januar) for at møde hr. Olav. Hr. Olav var dog ikke
tilstede, men alene Adam og lagmanden med sine bisiddere; lag-
Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/39
Denne siden er ikke korrekturlest