Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/42

NORGES REISNING MOD HANSEVAELDET 35 Paa denne maade holdt kjøbmandens oldermænd den l. februar I447 tlere forhandlinger med hr, Olav selv og med biskopen af Bergen og lagmanden og raadmændene. Disse skulde give en af- skrift al, hvorledes de var kommet overens; men da de fik den, lød den helt anderledes end det var aftalt; ,,derfor kunde vi ikke blive enige, og vi staar her i fare for liv og gods. Hr. Olav samler sig folk for at overfalde os. Derfor begjærer vi af vore venner, at de sender os skibe og folk med det første, l kan, saa vi liv og gods kan beholde og verge“. Saa følger følgende merkelige udtalelse: ,,Hvis det før omtalte møde, som rigsraadet mener at holde her til St. Hans, ikke bliver forpurret, da mister stæderne dette ,,nederlag“ (Kontoret), og kjøbmanden kommer i fare for liv og gods og mister det, og de har arresteret os alle og vort og amtemes gods og for- budt dem deres embeder. Og vi frygter for, at hvis hr. Olav er sterkere end vi, vil han, saasnart han kan bringe det tilveie, over- falde os det værste han kan." Saa berettes tilslut nogle eksempler paa vold fra Erik Sæmunds- sons og Hans Krukows side. Om den sidste heder det, at han og hans folk fangede Hans Smeds knegte og f rte dem med sig og tog fra dem deres klæder, deres penge og deres sko, fordi de havde hentet fae ud af almenningen, hvorhen deres husbond havde sendt dem efter fersk mad til sit kosthold. Kjøbmanden i Bergen skulde have det privilegium af kong Magnus, at enhver kjøbmand kunde gjøre dette; det vil vel sige, at de kunde have slagtefæ gaaende i almenningerne; men et saadant privilegium kiendes ikke. Krukow beholdt fæet og skuten og førte knegtene til kongsgaarden. Derom besøgte kiøbmanden rigsraadet ofte og paaberaabte sig privilegieme, men de fik ingen ret, og Krukow sagde, at rigsraadet havde tildømt ham det. Følgende klage viser, at tyskerne vilde dømmes efter tysk, ikke efter norsk ret: Herman Hessen havde udrede! en nordfar og dennes rette masehop (felage); den første hed Paal (en nordmand), den anden Ludvig Drevessen [tysker), og han havde betrodd dem mel, malt og andre varer til en værdi av ll00S gilde fiske. Paal kom nordenfra og havde leveret Herman Hessen 600 fisk og 2 tønder rav; det vilde Herman afregne i hans gjæld. Nordmanden Paal vilde ikke vide noget af gjælden og fornegtede sin tyske fælle Ludvig. Da stod Herman Hessen for retten og beviste med deres udskraarne ruller, at de var i felag, og at de var ham skyldig, og beviste det med levende vidner, nemlig Andres Nikkelsson, Aslak Egede og