Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/49

42 NORGES REISNING MOD HANSEVAELDET Disse artikler blev nu forelagt kongen til afgjørelse. Sendebudene læste først op Haakon Vl’s privilegium af 14, august 1376. Deref- ter sagde de: ,Høitærede, høibaarne fyrste, gunstige kjære herre. Eders kongelige naade og Eders ædle raad har nu hørt stædernes og kjøbmandens privilegier, som Eders naades forfædre har givet dem tilligemed flere privilegier, som ogsaa Eders naade med alle Eders rigsraader har konfirmeret os. Derfor er vi - som vi før har sagt » sendt til Eders naade af stæderne, som af Eders fyrstelige herlighed ljenstligst er begjaerende og ydmyg bedende, at 1 vil lade dem og deres kjøbmand beholde de selvsamme privilegier, friheder, rettigheder og gamle priselige sedvaner, som de fra gammelt har havt, og at l vil ophæve de førskrevne artikler, som Eders naade nu er forelæst, og som Eders ædle raad og vi ikke kan blive enige om, fordi disse artikler er direkte mod vore privilegier og gamle prise- lige sedvaner, og vi beder Eders kongelige naade om et naadig svar herpaa, som vi kan bringe til dem, som har sendt os.“ Efter lang raadslagning svarede Olav Nilsson paa kongens vegne: ,Kjære venner af stæderne! Min naadige herre kongen og hans ædle raad har vel forstaaet Eder. 1 har her ladet os høre et brev, som l siger indeholder Eders privilegier. Men min naadige herre vil holde og have slædernes privilegier og gamle priselige sedvaner helt og holdent med fuld vilje og aldrig bryde dem,“ Der- for takkede stæderne ham og sagde, at de gjerne vilde bringe det til sine aeldste, som ogsaa gjerne vilde forskylde hans kongelige høiværdiglied derfor, hvor de kunde og maatte. Derefter henvendte Olav Nilsson sig til sendebudene og bad dem gaa i rette med sig for kongen angaaende de klager, han paa egne og kongens vegne havde mod kjøbmanden i Bergens Sende- budene svarede, at de ikke havde mandat dl nogen rettergang, men var villige til venlig forhandling, om nogen b1ev_ opnævnt som for- handlere. Heri var Olav enig, og de samme, som havde for- handlet om forordningen af 1444, blev atter opnævnt til at forhandle med sendebudene om denne sag. Den næste morgen (5. ju1i) mødtes de da hos Sjællands biskop, hvor man enedes om, at kjøbmændenes klager mod Olav først skulde behandles, De klagede først over øl, som Olav havde fra- taget Klaus Smeds skib. Hr. Olav lovede at erstatte dette. Dernæst klagede de over, at Olavs foged Klaus paa et frit stræde havde frataget kiøbmanden deres faar, at han havde giort kiøbmanden ut- laeg, saa de hele vinteren efter rygtet havde været ufelig (uden leide,