Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/53

46 NORGES REISNING MOD HANSEVAELDET for det opløb, vold og uret, som var skeet ham, Fremdeles sagde han om amterne, at som stæderne mener, at de tilhører dem, saa mener ogsaa kongen, at de tilhører ham, særlig da de bor paa kon- gens grund og hvert aar maa gjøre ham vaabensyn, og ,,min herre kongen ogsaa derom har forseglede breve fra stæderne, at amterne skal være under hans naades beskyttelse. Dog vil hans naade gaa i rette med stæderne, om de skal blive hos dem. Altsaa, hvis stæ- derne har nogen privilegier eller breve, som udviser, at amterne skal blive hos kjøhmanden, da vil hans naade gjerne lade dem blive der“, Hertil svarede sendebudene: ,,Vi er hidsendt af stæderne med et kreditiv, som vor naadige herre og hans ædle raad i god maade maa have fornummet, nemlig om at ophæve de nye bestemmelser, som hr. Olav har truffet mod vor kjøbmand og stædernes privile- gier, friheder og gode gamle sedvaner, og at den uskyldige kjøb- mand atter maa erholde det ham fratagne gods; men at vi her skulde gaa i rette med nogen, dertil har vi intet mandat. Fremde- les om amterne, som vor naadige herre kongen paastaar at have under sin norske ret og stæderne under kjøbmandens rettighed, fordi de er løse folk og ledige tjenere og har sit hjem i hanse- stædeme, og et af vore privilegier ogsaa indeholder, at vore raad- mænd, borgere, bønder, tjenere, undersaatter og alle, som er i vort samfund og rettighed, skal være fri for al tynge, hvilket dog vor naadige herre kongen vil gaa i rette med stæderne om saaledes: har stæderne nogen privilegier eller beseglede breve, som udviser, at amterne skal blive under kjøbmandens rettighed, da vil hans naade " gjerne lade dem blive derved. Dette vil 'vi gjerne bringe lil dem, som har sendt os, da vi paa ingen maade er mægtige til at forkorte. udvide eller opgive nogen artikler, som vi har i vore privilegier eller efter gammel sedvane.“ Videre sagde de, at al ting mellem kongen, hr. Olav og kjøbmanden maatte bestaa ,,i det gode“, indtil hans naade kunde faa et svar fra stæderne, da der nu var 14 dage eller 3 uger, til kjøbmanden maatte ruste sig nordover. Herpaa svarede kongen personlig, at ,,han ikke vidste andet med kjøbmanden end kjærlighed og alt godt, og det var ham vel til vilje, at de paa stædernes privilegier, rettighed og gode gamle sed- vane drev deres samfærdsel og kjobmandskab paa Bergen; dog at han og hans beholdt, hvad dem tilkom." Hermed stansede forhandlingerne om bergenssagen for denne gang, uden at de egentlige tvistemaal om haandverkernes stilling og