50 KRISTOFFERS FORHOLD TIL HOLLAND OG ENGLAND
legier i hans riger for de hollandske, zeelandske og frisiske byer
og for disses indvaanere, saalænge de ikke forbrød sig mod ham,
hans eftermaend eller hans tre riger, Den 25. november blev det
dernæst aftalt, at kongen skulde beholde de beslaglagte varer, men
skibene og resten af godset skulde frigives. Traktaten af 1441 skulde
fremdeles staa ved magt, men hvis nogen af parternes undersaatter
ansaa sig forurettet, skulde de have 3 aars klagefrist. Den gien-
sidige tillid har dog ikke været stor; thi den 29, november 1447
udsteder kongen et særskilt leidebrev for alle indvaanere af Holland,
Zeeland og Frisland, som vilde besøge hans riger, dog med det for-
behold, at tlet kan tilbagekaldes med et halvt aars varsel,
Ved freds- og venskabstraktaten mellem Henrik VI og Erik af
Pommern af 24. december 1432 (se III, 1, s. 269) var der sat en stop-
per for englaendernes ulovlige skatlandsfart og deres skjendige slave- j
handel paa Island. Den 28. april 1434 (dette aarstal er desværre ude-
ladt i III, 1, s. 259) meddeler Henrik VI alle sine undersaatter, at han
fra kong Erik har modtaget besked om, at denne har forbudt alle udlæn-
dinger og særlig engelskmaend at seile paa Island, Finmarken og
Haalogaland, da han i Bergen har oprettet en stapel for alle udlæn-
dingers og særlig for englændernes handel paa Norge, hvor de i det
hele skal nyde de samme fordele som hanseaterne. Med parlamentets
samtykke forbyder han indtil videre sine undersaatter at handle mod
dette forbud under godsets fortabelse og personernes fængsling. Saa-
længe Erik regierede, synes englænderne nogenlunde at have holdt _
sig dette forbud efterrettelig. I 1436 og følgende aar faar de to
engelskfødte islandske biskoper, Jon Craxton i Skaalholt og Jon
Bloxwich i Hole, licens til at fragte enkelte skibe til Island, dog under
det forbehold, at de ikke overtræder kong Eriks forbud. Enkelte
kjøbmænd, som ulovlig har seilet paa Finmarken og Island, sættes
under retsforfølgning, men faar sin brøde tilgivet. I 1440 faar to
engelske kjøbmænd lov til at sende to skibe til Island med brød og
vin, øl og klæde. Den nye biskop 1 Skaalholt, nederlaenderen Gods-
win Comhaer (tidligere kong Eriks skriftefar), kan ikke faa slige
varer der i landet, da der hverken findes korn, vin eller salt, saa
sakramenternes forvaltning og kristendommens vedligehold der staar
i fare, hvis ikke englænderne kommer ham til hjælp. Men to aar
senere (28. juni 1442) faar en engelsk væbner en toaarig licens til
at sende to skibe til Island for at kjøbe stoklisk og saltlisk. Alle
reservationer overfor kong Eriks forbud er nu forstummet. Paa
den anden side klages der af de engelske kjøbmænd fra Lynn, som
Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/57
Denne siden er ikke korrekturlest