Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/57

50 KRISTOFFERS FORHOLD TIL HOLLAND OG ENGLAND legier i hans riger for de hollandske, zeelandske og frisiske byer og for disses indvaanere, saalænge de ikke forbrød sig mod ham, hans eftermaend eller hans tre riger, Den 25. november blev det dernæst aftalt, at kongen skulde beholde de beslaglagte varer, men skibene og resten af godset skulde frigives. Traktaten af 1441 skulde fremdeles staa ved magt, men hvis nogen af parternes undersaatter ansaa sig forurettet, skulde de have 3 aars klagefrist. Den gien- sidige tillid har dog ikke været stor; thi den 29, november 1447 udsteder kongen et særskilt leidebrev for alle indvaanere af Holland, Zeeland og Frisland, som vilde besøge hans riger, dog med det for- behold, at tlet kan tilbagekaldes med et halvt aars varsel, Ved freds- og venskabstraktaten mellem Henrik VI og Erik af Pommern af 24. december 1432 (se III, 1, s. 269) var der sat en stop- per for englaendernes ulovlige skatlandsfart og deres skjendige slave- j handel paa Island. Den 28. april 1434 (dette aarstal er desværre ude- ladt i III, 1, s. 259) meddeler Henrik VI alle sine undersaatter, at han fra kong Erik har modtaget besked om, at denne har forbudt alle udlæn- dinger og særlig engelskmaend at seile paa Island, Finmarken og Haalogaland, da han i Bergen har oprettet en stapel for alle udlæn- dingers og særlig for englændernes handel paa Norge, hvor de i det hele skal nyde de samme fordele som hanseaterne. Med parlamentets samtykke forbyder han indtil videre sine undersaatter at handle mod dette forbud under godsets fortabelse og personernes fængsling. Saa- længe Erik regierede, synes englænderne nogenlunde at have holdt _ sig dette forbud efterrettelig. I 1436 og følgende aar faar de to engelskfødte islandske biskoper, Jon Craxton i Skaalholt og Jon Bloxwich i Hole, licens til at fragte enkelte skibe til Island, dog under det forbehold, at de ikke overtræder kong Eriks forbud. Enkelte kjøbmænd, som ulovlig har seilet paa Finmarken og Island, sættes under retsforfølgning, men faar sin brøde tilgivet. I 1440 faar to engelske kjøbmænd lov til at sende to skibe til Island med brød og vin, øl og klæde. Den nye biskop 1 Skaalholt, nederlaenderen Gods- win Comhaer (tidligere kong Eriks skriftefar), kan ikke faa slige varer der i landet, da der hverken findes korn, vin eller salt, saa sakramenternes forvaltning og kristendommens vedligehold der staar i fare, hvis ikke englænderne kommer ham til hjælp. Men to aar senere (28. juni 1442) faar en engelsk væbner en toaarig licens til at sende to skibe til Island for at kjøbe stoklisk og saltlisk. Alle reservationer overfor kong Eriks forbud er nu forstummet. Paa den anden side klages der af de engelske kjøbmænd fra Lynn, som