Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/63

56 HANS INDRE STYRELSE, DØD OG EFTERM/ELE lingerne mellem nordmaertdene og hanseaterne. Dette billede lader os ogsaa skue ind i clen mangel paa retssikkerhed, som folket i lange tider havde lidt under. Kristoffers landefredslove (se s. 5 flg.) har vel ikke formaadd at udryde dette uvæsen, ! rettertingsl<ommis~ soriet af IO, december 1444 klages der ogsaa over retl shed i Trond» hjems, Bergens og Stavangers bispedømmer, idet ,,hvar som mera hafde formaal, han hafde bedsta retten halt“ (se s. 8 og 23). Hvad vi har hørt om Olav Nilssons og lagmandens optræden i Bergen, viser dog, at retten der blev haandhævet med energi. Om rettertings» kommissionen forøvrigt har udfoldet nogen virksomhed, ved vi intet. I Hardanger, Telemarken og Gudbrandsdalen er der i 1444-1445 opstyr mod embedsmændene. Paa Ullensvangs ting kom Hartvig Krummedikes foged, Bengt Pust, i klammeri med bønderne, som truede med at slaa ham ihjel, men isteden slog han dem ihjel. l Kviteseid har der været ,,rov og udløb“ mod fogden Herlaug Petersson. Værst synes det at have været i Gudbrandsdalen, hvor sysselmanden, ridderen Bengt Harniktsson (Gyldenløve) blev dræbt af vaageboerne. Han var en fætter af Henrik jensson, som var erkebiskop Aslaks søstersøn. Grunden til denne enestaaende hand» ling kjender vi ikke; men alt dette vidner dog om temmelig lovløse tilstande, som aabenbart er en eftervirkning af oprørerne i kong Eriks sidste aar. ' I Finmarken var der grænsefeider med karelerne, som dog kun kiendes fra russiske kilder. I I444 har karelerne gjort indfald i Finmarken og det følgende aar har nordmænd og svensker gjort et plyndringstog til Hvidehavet, hvor dog 40 af dem blev fanget og deres ,vowoder“ (høvdinger) Ivar og Peter drsebt. Det er muligt, at dette straffetogt er udgaaet fra Vardøhus og- har bestaaet af den haalogalandske ledingshær. Hvorvidt der er nogen forbindelse mel~ ` lem disse uroligheder og kong Kristoffers forbund af 6. januar 1447 med sverdridderne i Livland, vides ikke; dette forbund var rettet mod Novgorod. l ethvert fald er freden med Rusland senere gjen- oprettet paa de gamle betingelser. Optaget af store politiske planer døde Kristoffer pludselig af brandbyld i Helsingborg den 5. eller 6. januar 1448, treti aar gammel. Det var under en reise i Sverige, hvor han flere gange opholdt sig ilængere tid og hvor han i sit fravær altid indsatte et regje~ ringsraad. Ifølge den svenske tradition var han dog lidet yndet i dette rige. Man paastod, at han var pengegrisk, og at han og hans hof levede høit, medens folket under den herskende hungersnød