Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/65

58 STRID MELLEM SVENSKE- OG DANSKEPARTIET l NORGE sønnesønner, som han nok gierne saa anbragt i denne stilling, men han for sin del vilde bøie sig for rigsmødets afgjørelse i denne sag; ,dog frygtede vi, at det vilde bringe os alle i hele riget stor be~ kymring at vaelge konge uden danskernes samtykke“. Dertil svarede hr, Bengt saa: ,,Danskerne har intet at gjøre med vor krone og vort rige. Vi raader for vort rige og de for deres. Og ieg ved det for sandt, at hvilken konge vi her vælger, den holder ogsaa nordmæn- dene sig til og skiller sig ikke fra os." Alt tyder paa, at Bengt Jiinssons opfatning saavel af rigernes retsstilling med hensyn til kongevalget som af samholdet mellem Norge og Sverige er udtryk for de herskende politiske anskuelser paa den Skandinaviske Halvø i 1448. Men Karl Knutssons frygt for den danske indflydelses overmagt skulde snart vise sig vel begrundet. Saasnart kong Karl var kommer i besiddelse af den svenske krone, aabnede han underhandlinger baade med danskerne og nord- maendene for at blive konge i disse riger. Men danskerne havde allerede tilbudt hertug Adolf af Slesvig-Holsten Danmarks krone for derved at vinde tilbage Sønderjylland, som kong Kristoffer havde maattet afstaa til ham. Han afslog imidlertid tilbudet og anbefalede sin søstersøn, grev Kristiern af Oldenburg og Delmenhorst, som var opdraget ved hans hof og skulde arve hans fyrstendømmer. Det var en ung, staut, vakker mand paa 22 aar og som skabt til at egte den 18-aarige enkedronning, Dorothea af Brandenburg, hvorved hendes betydelige enkepension kunde indspares, Sagen gik ogsaa snart i orden: Paa et møde i Haderslev den I. september I448 valgtes Kristiern til Danmarks konge og afgav her en foreløbig haandfæstning; den 28. samme maaned blev han hyldet paa Viborg landsting. Ved kongevalget blev han trolovet med enkedronningen, og i oktober naeste aar stod deres bryllup i Kiøbenhavn, hvor Kri' stiern ogsaa blev kronet i Vor Frue kirke, Efter fuldbyrdelsen af det svenske og danske kongevalg blev det snart et brændende spørsmaal, hvem af de to konger der skulde blive konge i Norge. Det var vistnok ikke udelukket, at ogsaa nordmændene valgte sig en egen konge, og af samtidige breve ser vi, at der som egne norske tronkandidater har været tale om rigsl`or» standeren Sigurd Jonsson, en dattersøns dattersøn af Haakon V, om den gamle konge Erik af Pommern, sotn endnu sad paa Visborg slot paa Gotland, og om Orknoiarlen, grev William Sinclair. Men Sigurd Jonsson vilde ikke modtage kongevalg, og om de to andre har der neppe for alvor været tale. Nordmændene havde saaledes