STRID MELLEM SVENSKE- OG DANSKEPARTIET I NORGE SI
som længe havde været mellem Norge og Danmark, og det heder
senere, at ,,de lovede høitidelig, svor, bebrevede og beseglede — at
de inte: andet skulde hverve“, ,,og at de ingenlunde der skulde
vælge nogen konge“. Den 23. mars ankom de til Kiøbenhavn, og
inden midten af mai er de tilbage igien i Oslo, ledsaget af en dansk
hær. Nationalistpartiets fører, Erik Saemundsson, sender den I9. mai
et voldsomt brev til almuen paa Agder, hvori han beskylder sendebudene
for forræderi, Deres mandat gik alene ud paa at ,,dagtinge om fred,
semie og kjærlighed mellem Norge og Danmark og begge rigers
indbyggere“, Men sendebudene ,,0g somme af de gode mænd her-
hjemme“ har ,,giort saadan svig og forræderi mod Norges rige, at
ingen nulevende har hørt om, at saadan svig før er øvet i Norge,
idet de har samlet vel to tusen mand og vil saaledes fore den tyske
og danske konge ind paa Norges rige og give os fattige nordmænd
i en skadelig og evig trældom“. Han beder og maner dem til at
sætte sig til modverge mod dette, og han vil selv hjælpe dem med
liv og gods og magt, ,,at Norges rige skal blive ved sin lov og
frihed".
Erkebiskop Aslak, som fremdeles var Li Oslo, synes at have
været gienstand for et sterkt pres, og sammen med de dansksindede
raader udskrev han en valgrigsdag til Oslo i pinsen. Her - som i
1442 — skal ogsaa ,,kjøbstadsmænd og almuen“ have været repræsen-
teret, men isaafald kun fra de nærmeste sysler; vi ved med sikkerhed
kun, at Romerike havde sendt repræsentanter og det nødtvungent, efter
hvad der senere blev paastaaet. Som i Lodiise 1442 overlod folkets
repræsentanter kongevalget til rigsraadet. Af dette var tilstede 10 med-
lemmer, nemlig efkebiskopen, biskop jens i Oslo, rigsforstanderen -
Sigurd jonsson, kapelmagisteren Alv Torgardsson fra Bergen, den nye
erkeprestiOslo, Sigurd Bjørnsson, og ridderne Olav Haakonsson, Hart-
vig Krummedike paa Akershus, Kolbjørn Gersx paa Baahus, Mattis
jakobsson paa Sigerstad og væbneren Simon Bjørnsson. Baahusfor-
bundeis medlemmer er ikke med og heller ikke kansleren Gunnar
Holk, Hamarbispen Gunnar eller Erlend Endridsson. De oven-
nævnte IO raadsherrer tilskriver den 3. iuni kong Kristiern, at de
har modtaget hans sendebud Eggert Frille og Aage Axelssøns kredi-
tiv og ligesaa kongens gode svar paa det erende, som biskop Jens
og Hartvig Krummedike har forebragt ham, nemlig om fred og for-
bund mellem Danmark og Norge. De danske sendebud har derhos
nu som forrige gang ,,hvervet til os - at vi vilde have Eders naade
her til konge og herre over alt Norges rige, og at I vilde visselig
Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/68
Denne siden er ikke korrekturlest