KRISTIERN OG KARL KNUTSSON VÆLGES TIL KONGER INORGE 63
stiern ,,naestbaaren til Noriges rige med værdige fyrste kong Erik“,
(hvilket aabenbart er urigtigt), Derfor har de nu efter bedste sam-
vittighed overveiet ,,Norges riges, vor, Eders og alle Norges ind-
byggeres bedste og bestand og har annammet værdige fyrste kong
Kristiern til at være os og Eder en fuldmægtig konge over Norges
rige, og har saa forvaret med hans naade, at vi og I alle skal nyde
Norges lov, frihed og gode retterbøter og forbedre [dem] i alle maader.
hvorpaa vi og sender Eder hans naades aabne brev med hængende
indsegl, tilligemed hans naades værdige raads indsegl af Danmark“.
Fremdeles har han Iovet og tilsagt, at han til St. Hans 1450 vil
komme til Trondhjem ,,0g der da efter vor Norges lov fuldbyrde
[dette] med sin ed og alle andre stykker, som værdige konger i
Norge før ham gjort have“. Did skal da ogsaa almuen sende sine
repræsentanter efter loven. I sit fravær har han med raadets raad
og samtykke indsat erkebiskop Aslak og Sigurd jonsson til ,,fuld-
mægtige høvedsmænd over alt Norges rige", indtil kongen kommer
til Trondhjem eller træffer anden ordning. De øvrige raadsherrer
har Iovet at bistaa dem, ,,om nogen usemje eller ufred opstaari
riget, hvad Gud forbyde“, Efter dette brev er landsloven blevet
fulgt i alle dele. Kristierns valg er intet kongevalg, men kun en
,,annammelse" af den efter loven nærmeste tronarving, og samtidig
udskrives et regelret hyldingsmøde til Trondhjem næste aar. Den
brevet vedlagte haandfæstning imødekommer indfødsretten og andre
nationale krav fra de tidligere unionsstrldigheder, Alt synes anlagt
paa at vinde baade folket og nationalistpartiet for Kristiern og efter
brevets tekst har dette ogsaa lykkes med Here. Først og fremst
er io nationalisternes aandelige leder, erkebiskop Aslak, gaaet over
til den danske konge og er endog blevet dennes første tillidsmand
i Norge. Andre medlemmer af Baahusforbundet har fulgt efter,
saaledes Olav Nilsson, Erik Bjørnsson og Hans Krukow; erke-
biskopens repræsentant paa Baahusmødet, dekanen Sven Eriksson,
har ogsaa svoret Kristiern troskab. Nye navne inden danskepartiet
er kansleren Gunnar Holk og væbneren Engelbrekt Staffensson.
De nyvundne tilhængere laf kong Kristiern synes dog ikke at have
villet binde sig for sterkt til hans skjæbne. Det er saaledes karak-
teristisk, at af de I4 udstedere av Marstrandbrevet til fden norske
almue har kun 7 sat sine segl under brevet, og disse 7 er biskop
_jens i Oslo, rigsforstanderen Sigurd jonsson, Kolbjørn Gerst, Hart-
vig Krummedike, Mattis jakobsson, Simon Bjørnsson og Engelbrekt
Staffensson. Kun disse kan betragtes som afgjorte tilhængere af
Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/70
Denne siden er ikke korrekturlest