Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/72

KRISTIERN OG KARL KNUTSSON VAELGES TIL KONGER [ NORGE 55 Erkebiskopen svarede dem, at han vilde have sine egne ting igien og ingen erstatning. ,,Saa hørte vi ogsaa, alle forskrevne, at vær- dige fader i Gud, hr. erkebiskop Aslak, talte haarde ord - om fornævnte hr. Hartvig Krummedike og sagde saa, at han vilde rette ud over (tage hevn over) ham, saa folk skulde kunne fortælle, hvorledes en nordmand skal fare med en holstener og en udlsen- ’ ding. Og sagde erkebiskopen: ,,Mine svende og tienere skal rette ud over ham, den holstenerenl" og svor derpaa store eder. Da hr. Hartvig fornam denne forskrevne trusel og undsigelse, sagde han, at han straks vilde seile til Danmark til vor naadige herre kongen, fordi han er en fremmed udenlandsk mand og trøster sig ikke at holde nogen feide eller ,,udgangsdage“ med hr. erkebiskopen. Da sagde ieg, Sigurd Jonsson, at det maatte ikke saa være, at hr. Hartvig skulde seile bort paa denne maade, og sagde, at ieg og hr. Sigurd Biørnsson, erkepresten, og Simon Bjørnsson vilde gaa til erkebiskopen og faa sagen i en bedre giaenge, hvad vi ogsaa giorde. Og medens vi var dette erende til hr. erkebiskopen, da samlede hans tienere sig omkring ham med armbrøst og verge, og da hr. Hartvig fik det at se, lod han tage tieldet af sin bardse (skib) og vilde seile bort, som han havde sagt, Og da hr. erkebiskopens svende fik se det, spændte de sine armbrøster og løb i erkebisko- pens snekke og i hans baade, og da lagde hr. Hartvig sin bardse ind til erkebiskopens bardse og lod sine folk stige ind i den, paa grund af den fare, som truede ham fra erkebiskopen og hans tienere. Og medens hr. Hartvigs folk var i erkebiskopens bardse, da for ridderen Kolbjorn Gerst og Simon Biømsson til hr. erkebiskopen, og fik istand en vaabenstilstand (feligan dagh) mellem dem, indtil hver kom hiem til sit. Og straks derefter antvordede hr. Hartvig erkebiskopen hans bardse igien, og morgenen efter lod erkebiskopen ro sine skibe ud af havnen fra os, og de kom ikke mere i samtale med hverandre.“ Dette var erkebiskop Aslaks afsked med danskepartiet. At hans undsigelse af hr. Hartvig ikke blot var udslag af øieblikkets over- ilelse, men havde sin grund i dybe politiske modsætninger, skal vi snart erfare, Og disse modsætninger var ikke blot af national, men visselig ogsaa af kirkelig art. Fremstillingen af Korshavnsbegiven- heden er ikke gunstig for erkebiskopen, og den er øiensynlig frem- kommet for at sværte ham i folkets omdømme. De verdslige raads- herrer sympatiserer aabenbart med hr. Hartvig. Og hr. Hartvig har havt et godt øie til de kirkelige magthavere og deres væbnede