Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/73

66 KRISTIERN DG KARL KNUTSSON VÆLGES TIL KONC-ER 1 NORGE følge. I september 1448 kom det i den anledning til et alvorlig sammenstød mellem ham og biskop Jens, hvis svende havde begaaet et drab, som hr. Hartvig forfølger paa arvingernes vegne og ,,meget alvorlig og haardelig udsøgte". Den dræbte var besvogret med biskopen, men havde alligevel søgt Hartvigs beskyttelse. Om øko- ' nomiske konflikter mellem geistligheden og Hartvig er der ogsaa tale. Her staar saaledes ikke blot en kamp mellem nalionalister og dansksindede, men ogsaa mellem klerikalisme og antiklerikalisme. Og dette har visselig gjort det lettere for den gamle kirkefyrste at bryde helt med danskepartiet. Imidlertid havde ogsaa kong Karl begyndt at varetage sine inter- esser i Norge. Han havde sendt to sendebud til Frostatinget (17. juni 1449), nemlig den gamle bondeplager fra Smaalenene, Herman Molteke, og dennes yngre frende Johan Molreke, begge riddere og begge besvogrede med erkebiskopen, idet Johan var gift med hans søster Elsebe og Herman med hans ljemere slegtning Borghild Bolt (se Ill, 1, s. 279 flg.). Frostatingsmændene udsteder under lagtingsseglet et brev til kong Karl, hvori erklæres, at de ,har kaaret og samtykt“ ham til en ,,fuldmægtig konge i Norges rige", da de ,har spurgt, at det er erkebiskopens vilje i Trondhjem og rigsens raad, som vil være Norge og Sverige huld og tro, med saa skjel, at Eders naade kommer til Trondhjem og der modtager den vterdighed og hæder, som en retvis konge bør at have i Norges rige, og holder den hellige kirke og menige rigets indbyggere med lov, privilegier og retterbøter, som retvise konger bør at ho1de". Da de har spurgt, at en uden- landsk haar er kommet under Norges side mod ham, beder de straks om undsætning. Hermed stanser foreløbig propagandaen for kong Karls valg i Norge, og i juli lider han paa Gotland et afgjort nederlag. Visby var i slutningen af 1448 erobret af Karls folk, og kong Erik liavde endog forpligtet sig til at overgive Visborg slot til kong Karl den 20. april 1449. Men dette var kun paa skrømt; thi samtidig havde han bedt kong Kristiern om undsætning, da han var villig til at holde øen til hans haand og Danmarks krone. En dansk hver blev afsendt i januar, og resultatet blev, at kong Erik overlod Visborg til den danske hærfører Oluf Axelssøn Thott, og selv reiste han paa danske skibe hjem til Pommern, hvor han endnu levede i 10 aar. De danske rustninger mod Sverige og Gotland fortsattes med kraft og under Kristierns egen ledelse, indtil han blev optaget af forhand- lingerne med det norske rigsraad, Men fra Marstrand drog han med