KRISTIERN OG KARL KNUTSSON VÆLGES TIL KONGER l NORGE 67
en stor styrke lige til Gotland, hvor der den IS. juli var sluttet
vaabenstilstand mellem den svenske hserfører Magnus Gren og Oluf
Axelssøn. Den gik ud paa, at begge parter skulde beholde de dele
af øen, som de sad inde med, og at øens skjæbne skulde afgjøres
paa et møde i Halmstad l. mai 1450. Ved Kristierns ankomst blev
dette forlig ændret ved en ny overenskomst af 31. iuli. hvorved
Magnus Gren overgav Gotland til den danske konge under forbe-
hold af tvistemaalets endelige afgjørelse paa Halmstadmødet næste
aar. De fornemste af Karls mænd forpligtede sig til at udvirke
Karls ratifikation eller, hvis dette mislykkedes, at gaa i ,,in1ager“
(frivillig fængsel) i Helsingborg. ~
Den 24. august ratificerede Karl traktaten, hvor Kristiern kaldes
,,Norges og Danmarks l<onge“. Uagtet ratifikationen ikke kan be-
tragtes som en anerkjendelse af Kristierns kongevalg i Norge, saa
har dog den danske konge nu faaet et forsprang for sin svenske
medbeiler, som blev skjæbnesvangert for denne.
Ud paa høsten optoges atter agitationen for kong Karls valg i
Norge. Det første tegn er et valgbrev, som vosserne sender ham
den 21. september, beseglet af deres sogneprest og 11 lagrettesmænd.
De meddeler, at de har modtaget Marstrandbrevet af 3. juli, hvor
,,somme af rigsens raad haver os tilskrevet om den danske konge, _
at vi skal antage ham som vor konge, hvilket er os storlig imod.
af den grund at Sverige og Norge har været edelig forbundne
af menige (9: hele) rigsens raad paa begge sider (1442) og af alder
har været sammenbundne, hvorfor os tykkes, at vi maa ikke sønder-
slide førnævnte sammenbinding af Sveriges og Norges rige med vor
vilje; ligesom vi ogsaa nødig gaar med paa, at vi skal ligge under
Danmarks krone og rige". De beder indtrængende om støtte til at
modstaa danskepartiet, ,,fordi somme af rigsraadet vil, at vi skal sam-
tykke den danske konge, hvilket vi ei vil gjøre, saafremt vi faar
hjælp og styrke af Eders naade". De sender væbneren Magnus
l-logenskjold (af familien Huitfeldt?), forat han mundtlig kan sætte
kong Karl fuldstændig ind i situationen. Denne dartske eller svenske
adelsmand var gift med den rigeste arving paa Voss, Gertrudjakobs-
datter (Rømer), enke efter den i 1438 afdøde Haavard Botolfsson
paa Finne. Historikerne gaar ud fra, at Magnus Hogenskjold har
agiteret for Karls valg paa Vestlandet, men derom har vi ialfald
ingen efterretning.
Til Mikkelsmesse (29. september) havde Karl stevnet sine ,,gode
mænd“ (3: adelen) i Sverige til at møde ham i Arboga ,,med har»
Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/74
Denne siden er ikke korrekturlest