Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/76

KRISTIERN OG KARL KNUTSSON V/-ELGES TIL KONGER l NORGE 69 skulde blive Norges konge, eller nogensinde lovlig tilstevnet, ,før end somme hemmelig havde samtykket og givet ham kongenavn mod vor Norges lov [og] menige rigets indbyggeres raad og vilje. Til hvilket vi alle høilig siger nei og aldrig var det hverken vort raad eller vilje, men af al vor fattige magt, raad og vilje har vi be- gjæret høibaarne herre og fyrste kong Karl i Sverige til konge og ei kong Kristiern i Danmark“, Men de paastaar at almuen paa Ro- merike ofte ,,har været trængt og truet“‘ til at samtykke Kristiern, og nogle af dem har under trusel med landsfortæderisag været truede til ,,at indsegle dem brev paa hele almuens vegne mod vor lov og viljc“. Dette maa have været ved pinsemødet i Oslo (se 5, Gl). Ligesaa har de hørt af erkebiskopen, da han drog til Oslo, ,,at det var hans fuldkomne raad og vilje", at Karl skulde vælges, og det er alle bekjendt, ,,hvilken svivyrding, tvang og vedermøde' erkebiskopen havde været gjenstand for baade i Oslo og siden i anledning af Kristierns valg. Hr. Erik bød dem da ransage, hvad der stemte med Norges lov og indbyggernes velfærd i denne sag, De blev da ,,alle overens med oprakte hænder og vaabentag, at vi alle afsagde kong Kristiern af Danmark og annammede og samtykte kong Karl i Sverige til vor fuldmægtige konge over Norge og [har] givet ham vor stemme med al den hæder og værdighed, som tryg og tro almue skal yde sin rette herre og konge efter loven". For- øvrigt godkjender de valgbrevet fra Hamar og de vilkaar, det opstiller for kong Karls valg, idet bestemmelserne om kirken og rigets ret ordret gjentages. Brevet besegies af l2 fra Nes sogns treding og forøvrigt af 15, ialt 27. Imidlertid liavde kong Karl forladt Hamar, hvor han havde eher- ladt en styrke paa 200 mand, og med resten drog han over Dovre- fjeld til Trondhjem. Did kom han fredagen den I4. november. Den svenske Rimkrønike siger, at da han kom byen nær, mødte erke- biskopen ham og modtog ham ,,ganske vel og bad ham komme heil og sæl“. Erkebiskop Kaltisen meddeler endog, at erkebiskop Aslak havde sendt dekanen Sven Eriksson og kanniken johannes Krabbe 2 dagsreiser i forveien for at ønske Karl velkommen til kroningen. Hvor kongen for frem, modtog almuen ham med lov og tak til Gud og ønskede at han maatte blive deres konge. De tidligere uaar var nu afløst af det bedste aar, de havde havt paa 20 aar; det tilskrev de kongens ,,lykke“, som ogsaa viste sig i det for aarstiden usedvanlig gode føre, Karl tog ind i kongsgaarden, og gjennem sine sendebud, som længe havde virket i landet, havde