Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/79

72 KRISTIERN OG KARL KNUTSSON VAELGES TIL KONGER l NORGE rundt omkring til almuen og raadet dem høilig til at samtykke kong Karl og ingen anden. Derefter berettes om biskopjens's og Hartvig Krummedikes sendelse til Danmark, hvorfra de kom tilbage med en ` stor hær, og erkebiskopen blev indestængt i Oslo, hvorfra han ,,f6r bort med Eders folk, og jasagde (samtykkede) han og somme af rigets raad Eder til Norges konge paa et ulovlig sted (Marstrand), tvert imod Norges lov og vor vidskab og vilje“, Derefter skrev ,,meste- delen af os“ til kong Karl, at han skulde komme ind i riget (se valg- brevene fra Frostatinget, Voss, Hamar og Ullenshov), som han og har gjort. Siden Kristierns valg er baade biskoper, riddere, svende og almue blevet fordærvet med mord, drab og rov. Af disse og flere grunde har de nu valgt kong Karl paa det sted, hvor ,retvis konge bar at vælges og krones, som er i Trondhjem, Den almæg- tige Gud, jomfru Maria, St. Olav konge og alt himmeriges herskab unde os ham med lykke og glæde god og gammel at nyde“ De har forstaaet, at Kristiern mener sig at vaare ,,ret arving til Norges rige, hvilket aldrig bevises kan med vor rette Norges lov, at saa er“. ~ Heller ikke vil det nytte ham at komme til Trondhjem næste aar St. Hans ,,af den grund at I sandelig vil finde, at ingen af almuen, som i Norge bor, nogensinde med god vilje vil hylde Eder, og maatte deraf komme en fordaervelig stor skade paa begge sider, om l kommer hid. Thi tykkes os raad at vaare, at I opgiver den reise, og beder vi Eder, at l ikke er fiendtlig sindet mod os For dette, som er mod vor lov og vilje, Vaare Gud med Eders naade, baade nu og altid“. Denne fremstilling er utvilsomt udtryk for erkebiskopAslaks syn paa begivenhedernes gang efter Kristoffers død; den er ensidig, for- saavidt som den reducerer danskepartiet til en liden klik af rigs- raadet; men dens fremstilling af kjendsgjerningerne staar i god sam- klang med de bevarede dokumenter. Man har ment, at den over- driver den danske hters pres paa stemningen søndenijelds og særlig paa erkebiskopen; men et saadant pres har utvilsomt været forhaan- den. Der har sikkerlig været en udbredt folkestemning for forenin- gen med Sverige og dermed ogsaa for kong Karls valg. Der er i nationalisternes appel til uvilien mod den ,,tyske og danske konge" og Danmarks overstyre en umiddelbarhed, som viser, at den kom fra hjertet. Heller ikke kan det betviles, at erkebiskop Aslak har følt Karls komme som en befrielse og hilst den med glæde. Men baade han og hans svenske dekan Svend Eriksson har derved gjort sig skyldig i edsbrud mod Kristiern, og det er - siger hans efter-