I. KRISTOFFER AF BAYERN VÆLGES TIL NORGES KONGE
Paa unionsmødet i Kalmar 1441 havde Norges og Sveriges sendebud indgaaet en forbundstraktat, som skulde gjælde, hvad enten rigerne havde fælles konge eller særkonger (se III,I s. 320). Hermed kan kun være sigtet til den eventualitet, at Norge blev tro mod Erik af Pommern. Da denne ikke engang besvarede nordmændenes indtrængende anmodning om at komme dem tilhjælp, blev de nødt til at følge de to andre rigers eksempel og vælge Kristoffer af Bayern til Norges konge.
Dette valg foregik paa et unionsmøde i Lödöse i jun 1442, hvor baade Kristoffer og medlemmer af det danske og svenske rigsraad var tilstede. Af det norske rigsraads medlemmer er det norske episkopat mødt fuldtallig frem: erkebiskop Aslak og bisperne Jens i Oslo, Audun i Stavanger, Olav i Bergen, Gunnar i Hamar, desuden Gotskalk i Hole og Henning i Færøerne. Af de verdslige medlemmer nævnes alene drotseten Sigurd Jonsson og Hartvig Krummedike, men det heder, at det „menige rigsens raad i Norge“ var tilstede. Kristoffer havde sendt brev til Norge, „at han vilde, at nogle af almuen skulde hid komme til den dagtinging, som nu her skal være i Lödöse“. Ligesaa erfarer vi, at han havde tilskrevet Oslo borgere — og sikkert ogsaa de andre kjøbstæder at de skulde komme pinsedag (20. mai) til Lödöse for at modtage ham ,som vi pleier at gjøre en til konge“, og medbringe sine privilegier og retterbøter, som han vil stadfæste og forbedre (se nedenfor s. 13 f.).
Nogen særlig byrepræsentation ved kongevalg var ikke foreskreven hverken i by- eller landsloven; efter den skulde kongemødet holdes i Nidaros hos erkebiskopen, hvor hele hirden skulde indfinde sig og biskop og syselmaand opnævne 12 af de bedste bønder fra hvert bispedømme (se Landsloven II,6). Ved denne leilighed ser vi derimod, at
