Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/81

74 DE NYE HAANDFÆSTNlNGER systematiske karakter. De baerer alle mere eller mindre præg af øieblikkets politiske situation, Men giennem dem opbygges dog lidt ‘ efter lidt senmiddelalderens konstitutionelle regjeringssystem (stænder- forfatningen), hvis forskjellige konstitutionelle ,,magter" (kongen, rigs- raadet og rigets stænder) ved hjælp af haandfaestningsbestemmelser søger at faa sine rettigheder fikseret, Ved dem reguleres ogsaa grundforholdet mellem stat og kirke, og de optager bestemmelser til ` sikring af individets retssfære, af indfødsretten og eiendomsretten m. m. Mange humane grundsætninger i vor moderne ret har sin rod i disse middelalderlige haandfaestninger. Kristierns danske haandfæstning er dateret Haderslev den 1. sep- tember 1448 og udstedt af Kristiern som greve af Oldenborg - altsaa før kongevalget ~, garanteret af hertug Adolf i S|esvig-Hol- sten og beseglet af Kristiern, hertug Adolf og den sidstes raad. Den skal udstedes paany under majestætsseglet, saasnart han er blevet . konge i Danmark; men det blev ikke gjort, saavidt vi ved ialfald. Haandfæstningen bestaar af 13 artikler, medens Olavs danske haand- fæstning af 1376 havde 34 artikler. Kristierns norske hnandfæsb ning er endelig og udstedt efter kongevalget i Marstrand den 3. juli 1449 af Kristiern som Norges og Danmarks konge og garanteret og medbeseglet af 7 danske rigsraader. Den indeholder 16 artikler, hvoraf art. 2~9 svarer til l-laderslevhaandfaestningens art. 3-10, art. 10 til den danskes art. 1-2, art. ll-I2 til den danskes art. ll og 13; derimod er artiklerne 1 og 13-16 nye i den norske haandfaestning. Kong Karls norske haandffestning af 20. november 1449 er ud- stedt i hans eget navn som Norges og Sveriges konge efter konge- valget og kroningen 1 Trondhjem og garanteret og medbeseglet af ll svenske riddere. Den indeholder blot 9 artikler, som for det meste er sammenarbeidet af Marstrandshaandfaestningen, men dog ogsaa med karakteristiske afvigelser fra denne. Vi skal nu give en over» sigt over disse tre haandfaestningers statsretlige regler. Haandfaestningens 1. artikel er forskjellig i alle tre eksemplarer. 1 Haderslevhdfl handler l. art. om 1/algriget og lyder saa: ,Først at Danmarks rige skal beholde og have sit fri kaar (valg) efter vor død at kese (vælge) konge, efterdi at det er et frit kaarerige.“ Den tilsvarende bestemmelse 1 Marstrandshdfs art, 10 er saalydende: ,,Og skal Norges rige have sit fri kaar efter vore dage, om vi ei have børn eher os; thi det er nu og blive skal et frit rige, eftersom loven udviser.“ Dette skal vel sige, at Norge skal være valgrige, hvis