Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/83

76 DE NYE HAANDFESTNINGER clen danske haandfaestning. Den I. artikel i Marstrandshaandfæst- ningen tilsikrer Norges indbyggere og Norges kirke nydelsen af sin gamle ret og privilegier: ,,Først at Norges riges indbyggere skal nyde sin lov, frihed og kongelige retterbøter og den hellige kirke sin Frihed og privilegier.“ Dernæst har Marstrandshaandfæstningens art. ll efter den danske art. ll optaget det løfte, at kongen ,,ei vil gieste eller tilstede at gjeste kloster, klerker eller almue til umulig- hed“, og dertil føiet: ,,og vil vi ei bevare os med den hellige kirkes frihed ydermere end os bør, og vore forfædre før os har gjort." Disse artikler er i Trondhjemshaandftestnlngens art. ll sammenar~ beidet paa følgende maade: ,,Først at vi vil holde Norges lov mod ' alt landsfolket og lade det vorde nydende alle de gode retterbøter, som vore formænd, konger i Norge, har givet dem. Og skal kirken og kirkens formænd og hele kleresiet frelselig nyde og bruge alle de privilegier, som gode konger her i Norge har givet dem. Ei skal vi eller vore mænd befatte os noget med deres paadømmelse eller indtrænge nogen klerk i nogen kirkelig embedsindtazgt eller be- vare os yderligere med dem end de gamle eompositiones, som er giort mellem kongedømmet og kirken i Norge, udskyrer (forklarer)! Allerede tilltegget i art. ll til den danske haandfaestning vidner om . erkebiskop Aslaks deltagelse i Marstrandsforhandlingerne. Men sit eget kirkeprogram har han først faaet udformet i Trondhjemshaand- fæstningen, som anerkjender Tønsbergkonkordalet af l277 eller ,,compositio“, som den kaldes i erkebiskopens egen lovsamling (1154 lol. i den gamle kongelige samling paa Det kgl. bibliotek i Kiøben- havn), hvor crkebiskopen før afreisen til Oslo har ladet den afskrive sammen med Jons kristenret, erkebiskop Paals hovedstatut (1336- l346) og erkebiskop Arne Vades hyrdebrev (13/l»6~l349), som alle indeholder den norske kirkeafdelings aandelige program. Han var saaledes vel rustet til en kamp for kirkens gamle frihed allerede i Oslo og Marstrand; men Kristiern var ikke meget stemt for efter- givenhed i denne retning, hvad vi senere skal hore mere om. Karl har derimod indrømmet alle erkebiskopens krav. Efter alle haandfaestninger er rigsruadet medregent i alle vig» tigere sager som valg af rigsraader, udlaendingers optagelse i rigs- raédet, pantsaettelse af rigsindtaegterne, forlening af slotte, land og len, krig og forbund, skattepaalaeg. [ Kristierns to haandfæstninger kræves i enkelte tilfælde samtykke af raadets flertal,i andre af wmenæ rlgens raad“ (enstemmighed ?), i andre blot ,,raads raad", medens Trondhiemshdf. stadig fremhæver, at det er ,,vort Norges