Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/85

75 DE NYE I-IAANDFJESTNINGER forleninger, pant og privilegier, saafremt brevhaveren har faaet lenet eller renten i besiddelse, før Kristoffers død; men alle hans vente- breve paa slot, len eller rente efter nogen mands død eller tid er magtløse. Disse løfter (med undtagelse af løftet om indfødsret for verger) gjentages i Marstrandshdf, dog med den forskjel, at det norske rigsarkiv, som maatte være ført til Danmark, skal føres til- bage igjen, og angaaende Kristoffers breve bestemmes, at kun de breve, ,,som lyder om pant at løse for nogen sum penge efter nogen mands død“, skal vaere magtesløse. Kristiern anerkjender saaledes ` kun amortisationspant (lll, I, s. 223), Ingen af disse bestemmelser findes i kong Karls haandfæstning. Kong Karls haandfaestning fik kun forbigaaende betydning, da Kristiern i 1450 ogsaa blev Norges konge. Marstrandshaandfæst- ningen blev saaledes det fremtidige retsgrundlag for den norske rigs- styrelse. 0g efter den havde Norge krav paa: l. Fast indenlandsk regjering af indfødte rigsraader og rigsembeds- . mænd. 2. Eget rigsarkiv og skatkammer. 3. Kontrol af kongen hvert 3. aar. 4. Støtte af Danmark i fællesanliggender, 5. Ingen dansk indblanding i Norges indre styre. 6. Toldfrihed for norske undersaatter i Danmark undtagen i silde- fiskerierne. Siden Kalmarunionens dage havde det norske rigsraad aldrig op- naadd en saa udstrakt og en saa bestemt anerkjendelse af de norske selvstændighedskrav indenfor unionen. Dette viser, at danskepartiets ledende mænd, og fremfor alle den gamle drotsete Sigurd Jonsson, ikke har prisgivet de idealer, som de siden Kalmarrnødet i 1397 havde kjæmpet for. Ogsaa indflytningerne, biskop jens og Hartvig Krummedike, har bøiet sig for disse nationale krav, og kanske støttet dem. Norges rige kunde gaa en lysere fremtid imøde, hvis dets nye konge samvittighedsfuldt vilde holde sine løfter.