KRISTOFFER AF BAYERN VÆLGES TIL NORGES KONGE
drotseten har tilskrevet almuen baade paa „Oplandene“ og i „Sjølandene“ (kystdistrikterne), at de skulde sende repræsentanter til Lödösemødet. Vi har bevaret et fuldmagtsbrev for nævndermanden fra Søndre Gudbrandsdalen, hvori det heder, „at drotseten havde tilnævnt og tilsagt Goden Ottreksson til rigsens raad ved dagtingingen i Lödöse paa vore vegne“; denne opnævnelse stadfæstes paa Volusæters almannating den 9. april 1442, hvor tinget erklærer, at almuen paa grund af sin faakunnighed finder det „mørkt at være, om kongeskifte maa [ske] eller ei; thi skyder vi det til Eder og alt rigsens raad og almue og andre Here gode mænd, som til raadet er opnrevnt, baade fra Oplandene og Sjølandene; hvad I derom giøre, det vil vi alt holde og have paa vore vegne med saadant forord, at vi maatte nyde de love og retterbøter, som vore hellige forfædre have os undt og stadfæstelig holdet; staar nu til Gud og Eder, hvad l vil gjøre herom“. Det ser ud, som om alle fuldmagtsbreve har været affattet efter en lignende formular. Repræsentanterne er altsaa opnævnt „til rigsens raad“, det er til at delta i raadets forhandlinger og beslutninger om kongeskiftet. Dette „rigsens raad“ er saaledes en stænderforsamling, hvor ikke blot adel og geistlighed, men ogsaa borgerskab og bønder er repræsenteret. Repræsentanteme er opnævnt af rigsraadet, men de repræsenterer folket, af hvem de har sine Fuldmagter. Dette stemmer med vort gamle repræsentationssystem baade paa lagtingene og paa hyldings- og kongevalgmøter. Naevndermaendene forhandler og beslutter som en egen stand, adskilt fra geistlighed og adel.
Den 1. juni er raadet og samtlige almuerepræsentanter samlet i dominikanerklosteret i Lödöse, hvor 36 af nævndermændene i alles navn udsteder et fuldmagtsbrev for rigsraadet til at vælge Kristoffer til Norges konge. Brevet oplyser, at rigsraadet spurgte alle fremmødte repræsentanter, om de „vilde det have og stadig holde“, som raadet „nu her gjør og ender angaaende de erender, som vedrører Norges rige“. I henhold til de oplæste Fuldmagter, „som hid var sendt fra ymse fylker og bygder i Norge, saalydende, at de vilde lade sig nøie med det, som rigets raad i Norge fandt at være til Norges gavn og bedste i førnævnte erender, er vi saa ens vordne med fuldt samtykke af alle, som nu er hidkomne paa førnævnte almues vegne, at hvad rigets raad i Norge her nu gjør, ender og bliver enig om“ med hensyn til Kristoffers valg og alle andre sager, det vil de holde, forudsat at de faar nyde Norges lov, retterboter, fred og naade, som de har af ældre Norges konger.
