Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/91

84 UNION MELLEM NORGE OG DANMARK skab, endrægt og sand kjærlighed, som de nu sammen har en herre og konge, den almægtige Gud til lov, hseder og aare, og begge riger og deres indbyggere til fred, opreisning og tilkommende bestand“. Derfor har de med kongens ,,raad, vilie og samtykke gjort en sta- dig, evindelig og ubrødelig snmbinding mellem rigerne Norge og , Danmark, for os og flere vore medbrødre, erkebiskopen i Lund, biskoper, prælater, riddere og svende, begge rigers raad og begge rigers indbyggere, baade de, som nu er og end herefter komme skal, fødte og ufødte, med saadanne .vilkaar og forord“: I. At Norge og Danmark herefter skal være ,,tilsammen i bror derlig kjærlighed, synderlig forening (halling) og venskab og ingen være den andens overmand, men hvert rige regjeres med indfødte mænd, som begge rigers privilegier udviser“. 2, Hvert rige skal nyde og bruge sin beskrevne lov, frihed og privilegier, gamle og nye, som nu er givne eller herefter kan gives noget rige. 3. Begge riger skal herefter blive under en herre og konge til evig tid, og hvert riges raad og indbyggere gjøre det andet riges raads og indbyggeres bestand og bedste. 4. Rigerne skal ensidig hiælpe hverandre, naar det trænges; men intet rige skal begynde krig uden det andet riges raads fuld~ byrdelse, samtykke og vilje. Det rige, som trænger hjælp, skal være ansvarlig for troppernes kost og tæring, men kongen for skaden. 5. Naar kongen dør, skal begge rigers raad komme sammen i Halmstad, ,,som forrige bebindelse indeholdt“ (ns unionsudkastet af 1436 og Halmstadtraktaren mellem Danmark og Sverige af 13. mai 1450). Har kongen en eller flere ,,egte sønner", da skal begge ri- gers raad endrsegtig vælge den til konge, ,som dem tykkes bedst tilfalden være og de andre forsees (forsørges) i begge riger, som tilbor“. Er der ingen egte søn, da vælge de ,,den med endrægt til konge, som dem paa begge rigers vegne tykkes bedst være til- falden“. _ ,,l alle disse forskrevne artikler skal begge riger i alle maader ‘ være uforsømte, og særdeles i kongevalget skal hvert riges raad have , sit frie kaar (valg), fri magt og fri vilie uden al hinder, giensigelse eller argelist, og ei derfra skilles, førend de bliver enige om én herre og konge over begge riger og ei flere konger. Dog saa at hvert rige bliver ved sin gamle lov og ret, privilegier og frihedf Denne unionstraktat blev fra begge sider udvekslet i behørig form, og originalerne findes endnu i det norske og danske rigsarkiv.