Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/94

UNlON MELLEM NORGE OG DANMARK 87 dateret Skiazrsund ved Mandal, har man ment, at Kristiern kun delvis har reist overland langs kysten og fra Mandalskanten sat over til Danmark. I begyndelsen af oktober er han tilbage i Danmark. Almuen paa Oplandene, som forrige høst havde hyldet kong Karl, vedtog nu paa et almindeligt fylkesting paa Hedemarken (:>: paa Aker ved Hamar) at hylde kong Kristiern og sendte 13 repræsen~ tanter til Oslo, hvor disse den 20. november aflagde hyldingseden til rigsraaderne biskop Jens, Hartvig Krummedike, Simon Biørnsson og erkepresten Sigurd Biørnsson. Blandt repræsentanterne var to. som forrige aar havde tilsvoret Karl troskab. Af dennes tilhængere var Erik Saemundsson dræbt og andre forlod Norge og opholdt sig flere aari Sverige. Dette var tilfælde med Einar Fluga, Aslak Thures- son (Baat) og Magnus Hogenskiold, hvis hustru dog forblevi Norge. Da Kristiern omkring midten af oktober kom til Kiøbenhavn blev han modtaget med den glædelige efterretning, at hans dronning omkring Mikkelsdag (29, september) var nedkommen med en søn, hvilket ikke var skeet i Danmark siden Valdemar Atterdags dage. Dorothea havde derved befriet det danske kongehus fra den ,ufrugt- barhedens beskiaemme|se", som saalænge havde hvilet over det. Konge og folk priste enstemmig Gud for den glaedelige begivenhed. og kongen lod sammenkalde en stor hoffest til sin søns daab. Han lik navnet Olav efter Norges skytshelgen. En ældre folkevise om kongen, som drog i krig og satte sin dronning ,,tre vilkaar“, hvor- iblandt at hun skulde have født ham en søn inden han kom hiem, blev anvendt paa den foreliggende begivenhed. Den 26. november l45O udstedte Kristiern en udførlig og meget ' interessant retterbot for Island, den saakaldte ,,|ange retterbot". Det siges, at den er givet ,,med raad og samtykke af vort elskelige raad af Norge, som her nu hos os var“, sandsynligvis i anledning af konge- sønnens daab. Men hvem dette var, vides ikke, og det kan ikke have været nogen, som deltog i kroningsmødet iTrondhiem; thi retterboten udtaler, at kroningen foregik paa ”St. Olavs dag", hvilket bevislig er urigtig. Reiterboten sætter strenge straffe for de mange misbrug og voldshandlingersom gaar i svang paa øen, og særlig tilpligtes alle islændinger under landsfqrræderistraf at hylde og holde som ,,ret Norges konge“ ham selv og ,,vor kjære eneste søn Olav". Heller ikke skal de antage nogen til biskop, som ikke har erke- biskopens, rigsraadets og kongens samtykke dertil i aabent heseglet brev. Forøvrigt gjentages det gamle forbud mod englandshancielen og slavehandelen, som atter førte til krigerske forviklinger. ‘ " '