Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/95

Denne siden er ikke korrekturlest


33 KRIG MED SVERIGE 'Efter aftalen paa Halmstadmødet skulde de to konger og deres raad mødes midsommers 1451 i Syd-Sverige for at ordne Gotlands- spørsmaalet og andre tvistemaal. Dette møde kom ogsaa istand, idet Karl indfandt sig i Kalmar og Kristiern i Ronneby, medens de forhandlende raader, 12 fra hver side, kom sammen i Avaskar (nu Kristianopel). Mødet blev dog intet fredsmøde. Karl, som paa Halmstadmødet havde faaet nok af sine unionsvenlige raader, var nu ledsaget af mere nationalsindede mænd, som ikke var saa villige til at imødekomme de danske krav. Disse viste sig straks at være ganske ondartede, Medens de skjød Gotlandstvisten tilside, forlangte de, at dronning Dorotheas svenske morgengavelen, Orebro slot med Narike og Viirmland, straks skulde udleveres til hende, og oplæste i den anledning Kristoffers latinske morgengavebrev. Da de Heste svenske forhandlere ikke forstod latin, bad de om at faa en afskrift af brevet, forat de kunde overveie sagen. Dette afslog danskerne, men forlangte alligevel svar af svenskeme og negtede at indlade sig paa nogen anden sag, før denne var afgjort. Da svenskerne ikke vilde gaa med paa dette, blev mødet opløst uden resultat. Karl klagede til paven over, at svenskerne havde brudt Halmstadtraktaten, og paven opnævnte kardinal Carvaial til at undersøge klagens be- rettigelse. Undersøgelsen blev det følgende aar indstillet. At Kristiern ikke ønskede fred, men krig med Sverige, blev snart aabenbart. Høsten 1451 holdt han et dansk-norsk rigsraads- møde, hvor der paa begge rigers vegne blev besluttet krig med Sverige. Der udsendtes fra Kallundborg 27. december mobiliserings- ordre til alle kongelige lensmænd. Marstrand skulde være samlings- stedet og søndag efter paaske 1452 samlingstiden. Vi har bevaret mobiliseringsordren til Henrik _]ensson i Trondhjem, som selv skulde stille et skib og 80 mand og proviant for 1/t aar, samt udbyde andre haandgangne mænd og adel med sine tropper. Dette brev faldti Karls hænder, og han sendte en tysk oversættelse deraf til høi- mesteren i Preussen for at underrette denne om Kristierns ufreds- planer. l begyndelsen af 1452 kom Karls krigserklaering, som udtaler, at det var hans agt at vinde Norge og Gotland til- bage, Medens Kristiern var i Tyskland for at hverve leietropper, an- faldt Karl Skaane, som blev herjet saa frygtelig, at man har kaldt det ,,et mordbrændertog uden lige i Nordens historie“ (Paludan- Miiller). Hans folk indtog Østre Blekinge og Lyeka slot. Selv drog han til Stockholm for at udruste sin flaade. 7. mai sendte Kristiern en hær ind i Viistergiitland, hvor fogderne paa de svenske