Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/98

STRID OM ERKESTOLEN l NIDAROS 91 magter til at uddele aflad, naadesbevisninger og dispensationer, fik pas til at reise toldfrit med 15 mand og heste og blev fritaget for at betale den sedvanlige bestallingsafgift (servispenge) af Skaalholt bispedømme (60 gylden). Denne af Kristiern begunstigede mand var en forløben franf eiskanermunk, som var født omkring 1400 i den lille by Nievern i Nassau. Han gav sig ind i Franciskanerordenen, men rømte fra klosteret. Senere blev han sat fasti Venedig, men rømte fra fængsleb iført sin skriftefaders dragt, medens denne i hans oelle laa bedøvet af en sovedrik, som Marcellus havde givet ham. Siden gav han sig ud for johanniterridder og for omkring i Tyskland som pavelig ' afladskræmmer, forevisende falske pavebreve, som han selv havde laget. Herfor blev han sat fast i Liibeck, men rømte igjen. I 1427 ~ tog han tjeneste hos kardinalen af Ehgland. som praekede korstog mod husiterhe; men ogsaa denne herlighed endte med fængseli Koln, Han rømte paany, men blev fakket og dømt til offentlig van- ære og livsvarig fængsel. Nogen blev han ført gjennem Ktilns gader til galgestigen, hvor han merkelig nok blev beskuet af en ung dominikanermunk, som senere blev erkebiskop i Norge og Mar- cellus’s farligste modstander; det var Herlmk KALTISEN, som vi nedenfor skal stifte nærmere bekjendtskab med. Efter at have van- smægtet nogen tid i et elendigt underjordisk fangehul blev Mara cellus frigivet af erkebiskopen i Koln, som han havde kureret for en sygdom, og som derfor ansatte ham som livlæge og hjalp ham til et godt prestekald i Neuss i Kiilns bispedømme; men dette blev ham fradømt af Baselkonciliet, for hvilket den merkelige eventyrer kom til at forsvare sig. l 1446 gjorde han i Frankfurt bekjendtskab med den berømte Eneas Silvio Piceolomini, og formentlig ved dennes hjælp er det, at han i 1448 bliver biskop i Skaalholt og paavelig nuntius i Norden. Han fik ogsaa beholde sogneprestembedet i Neuss; men et vikariat, som han havde i Miinster, blev givet til en geistlig fra Lvlittichs bispedømme, DANIEL KEPKEN FRA NULANT, som senere fulgte Mareellus til Norden og der opnaadde høie stillinger i kongens tjeneste.- Efter sin bispevielse drog Marcellus nordover og lagde veien om Kiiln, hvor han imidlertid skyldte mange penge og hvor hans daarlige fortid endnu var i friskt minde. Hans kreditorer fik tag i ham, og han maatte deponere sin bispebestalling hos byraadet og love, at han ikke skulde forlade byen, før han havde giort ret og rede for sig. Men bispevielsen havde ikke forbedret den gamle