Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/99

I 92 STRID OM ERKESTOLEN I NIDAROS løgnhals. Han rømte fra pavebrevene og laget sig nye paa veien til Sverige,.hvor han nu optræder som ,,pavelig legat"_ Saaledes udstyret traadte han frem for den nyvalgte kong Kristiern i Dan- mark og Norge. Fra første færd synes han at have vundet den unge fyrstes tillid, og fra I450 til 1459 er han den ledende aand 1 Kristiems kirkepolitik, saa man med rette har talt om et ,,MarcelIus's ministerium“ (Lindbæk). - Mareellus var tilstede paa Halmstadrnødet i mai I450, men der er ukjendt, hvilken rolle han her spillede. Senere fulgte han Kristiern paa hans hyldings- og kroningstog til Norge, hvor han som (falsk) ‘ pavelig legat bliver det norske rigsraads første mand og udfører Kristierns kroning. Som sagerne stod, maatte det være meget nær- liggende, at Kristiern ønskede at se Marcellus paa Nidaros erkestol, og han har visselig ikke undladt at anbefale sig selv til denne værdighed. ' Men først maatte det foretagne kapitelsvalg kasseres, og det kunde alene gjøres af en geistlig domstol. Samme dag som kronings- præsentationen blev udfærdiget (1. august), indgik derfor kongen og kapitlet en voldgiftsaftale, redigeret af notarerne Daniel Kepken og Peter Unger, hvorefter spørsmaalet oni lovligheden af Olav Trondssons valg skulde afgjøres af 7 geistlige dommere, nemlig bisperne Marcellusi Skaalholt, Torleiv i Viborg (som 14, april 1451 blev forflyttet til Bergen), Gunnar i Stavanger, Henning i Færøerne og Mattæus i Hole (en eventyrer af Marcellus’s sort), samt de to kongelige provster Alv Torgardsson iBergen og Gunnar Tiostolvsson Holk i Oslo. Efter en uges vidneførsel og proce- dure afsagde disse den 7, august den kjendelse, at ,,kong Kristiern og hans formænd, Norges konger, har været og eri hævdsbesiddelse (in possessione prescripta) af retten til at give sit samtykke til valg af en ,,electus“‘ til Nidaros erkebispedømme til enhver tid, og at han har paastaaet og paastaar for sig og sine eftermænd den rettighed, at den, som under Nidaros kirkes ledighed er valgt eller herefter vælges, skal, før sin tiltrædelse og stadfæstelse (ante administrationem et confirmationem), være forpligtet til at an- søge om og opnaa samtykke til sit valg af Norges daværende konge. Dog saa at de rettigheder, privilegier. frelse og friheder, baade kirke- lige og borgerlige, saavel til at foretage valg som forøvrigt, som er overdraget og bevilget selve den nidrosiensiske (3: norske) kirke og ' Electus (udvalgtt kaldes den valgte biskop, (ør hans valg et smstæstet tcunfirrnatux) al paven.