EIDSVOLD HEB.BEI). 113 og isoleret top, der tildrager sig opmærksomheden. Syd for Mist- bjerget udvider dalen sig og danner vidtstrakte flader, der mod øst begrænses af aaserne østenfor Vormen og mod vest skilles fra Hurdalsvandet og Nannestad herred ved lave, SkogbevokSede berg- knauser og moer. Fladerne er dog indsprængte med bergknauser, skogholter og gjennemfuret af elveleier, Saa at landskabet paa sine steder er sterkt kuperet. Dette er navnlig tilfældet omkring Vor- men og langs Andelven, der – tildels i sterke fald – snor sig frem mellem Steile- og høie bakker og danner en dyb dal. Over al maade kuperet er landskabet paa det Sted, hvor Andelven nær- mer sig Vormen. Ogsaa paa den modsatte side af Vormen er terrainet her i høi grad ujevnt med talrige lerterrasser og lerrygge med smaadale imellem. s Et ret godt overblik over landskabet faar man, naar man fra Eidsvold kirke reiser landeveien syd over til Dals station eller til NeS. Her fører veien brat ned i Andelvens dybe dalføre. Naar man er kommet op ad de lange og bratte bakker paa den anden Side af dette. faar man en vid udsigt over det dyrkede sletteland, der strækker sig vestover til skogens mod Nannestad og Hurdalen. I den sydostlige del af herredet, 1 å 2 km. syd for Eidsvold kirke, strækker der sig fra nord mod syd en del aasrygge, der fortsætter ind i Ul1ensaker og Nes herreder og skiller Vormen fra det østenfor liggende fladbygdlandSkab. Der er rig trævegetation i Eidsvold Levende l1egn sees flere Steder langs gaardene, og der er mange store og smukke løv- træer, endog svære eke, navnlig paa terrassen fra Eidsvold kirke og nordover. Øst for Vormen trænger J øn d alen op mod nord mellem lave aaser. Den er et ikke synderlig udpræget dalføre, hvor J øndalselven siger sagte frem gjennem flade enge og myrer og danner enkelte Smaa- vande. I den af bergknauser opfyldte naaleskogbevoksede dal lig- ger gaarde, p1adse, rydninger og grænder, skilte fra hverandre ved skog. I det øverste af dalen ligger Eidsvolds guldverk. Her er dalen æm““ÓgÞskä1“Þ“c-Bëg11æ11Scträf“1äỳc, men temmelig bratte aase. Fra toppen af Mistbjerget har man en vid udsigt, uagtet skogen, der i de senere aar er vokset ti1, lægger mange hindringer iveien. Man ser mod svdost Vormens brede dalføre med Eidsvold kirke i nord og Nes kirke i syd. Øst for Vormens dalføre ser man aaserne mod Odalen og enkelte gaarde i denne dal. Ret mod syd ser man ud over Romerikes vide, veldyrkede sletter med talrige gaarde og kirker lige til Ø.ierens blinkende flade. Under sig har man Nessjøen, bagenfor denne Andelven, længer mod syd Gardermoen Og mellem sydenden af Hurdalsvandet og Vormen et bredt belte af skog, der strækker sig tvertover sletten. Midt i skogen ligger Hersjøen med sine grønne bredder. Mod Vest ser man Hm-dalens hoveddalføre og Skrukkeliens dalføre. HurdalsVandet med sine sparsomt bebyggede strande, og de store skogtrakter, hvoraf det overalt er omgivet, fjeldene mod Toten og Hadeland, fjeldene vest for Nannestad og Hakedalens og Nordmarkens ijelde. I klart veir skal man kunne se Noraijeld i Krødsherred. Gaar man op paa en anden top, der ligger 10 minutters gang nordenfor, ser man Ferings aaser, lljøsen syd for Hamar, Hamar by, Hedemarkens bakke- og slettelandskab og 1Jeldene hinsides dette. Akershus amt. 8
Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/118
Denne siden er ikke korrekturlest