Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/122

EIDSVOLD HEBBE1). 117 snor sig opover langs høie og bratte skrænter, er paa lange stræk- ninger sprengt ind i fjeldet. e l3) Fra Vei 2 tager der ved vestre Aas af en bygdevei, der gaar forbi 0psal og atter støder sammen med vei 2 i nærheden af gaarden Aasgaard, 14) Fra det sted, hvor vei 11 og 12 støder sammen, gaar der sydover en bygdevei, der støder sammen med vei 2 i nærheden af gaarden Stensby. l5) Fra vei 9 tager der ved Tønsaaker af en ridevei op igjen- nem Jøndalen til Eidsvolds gamle guldverk. Veien er fuld- kommen kjørbar og tilfredsstiller omtrent fordringerne til en respek- tabel bygdevei. Der er desuden mange kjørbare gaardveie og forbindelses- veie i herredet. Der er stadig dampskibsfart paa Mjøsen og Vormen saa langt syd som til Eidsvold jernbanestation paa den tid af aaret, da isen ikke lægger hindringer i veien. Der findes nu 11 dampskibe paa Mjøsen. Dampskibsfarten paa Mjøsen tog sin begyndelse i 1844. f Merkelige gaarde og steder. Her medtages som regel ikke andre gaarde end de, hvor det største brug har en skyld af 10 mark eller mere. - l Eidsvold Sogn-1. (Skreves i ældre tid Eiðsvallar sökn, af eið i betydningen af land- st:ækmgg,l§.QnLmaa4iasseres“auf dem der –fæ1;d“esÎpaa-enhvandvei, paa grund af en fos (her Sundfossen i Vorme1Uî-Bỳgdens navn var forøvrigt Austthorp, imodsætning til Nannestad, som kaldtes Vesttho1îp). Eidsvold kirke er en stenkirke med 75O siddepladse, opført før 122–5. Den brændte ti 1762 og 1883 og blev da istandsat, saa at nu kun kor og tverskib staar igjen af den gamle kirke. I Olaf den helliges saga omtales allerede i 1017 en kirke i Eidsvold. Det har rimeligvis været en stavekirke, der er bleven nedtaget, da den nuværende blev opført. I nærheden af kirken og paa veien mellem denne og Eidsvold verk var der i 1775 mange gravhauge. – Eidsvold bad ligger midt imellem Eidsvold kirke og Eidsvold jernbanestation. Opdagelsen af kilden skyldes Henrik Wergeland.“ Den blev første gang kemisk undersøgt af professor ESmark i 1884 og blev benyt- tet af patienter, som boede i omegnen. Et formeligt badested kom dog ikke istand før l841 eller fire aar efter, at Sandefjords svovl- bad var anlagt. Eidsvolds bad er saaledes det først anlagte jern- .hadÞ i landet. –“ B–elægget af kurgjæster udgjorde i tidsrummet fra 184l til og med 1853 fra 46 til 96 aarlig. Vandledningen var dog saa svag