Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/136

Denne siden er ikke korrekturlest

GJERDRUM HERRED. 131 „ 1815 . 1186indb. „ 182å 1603 „ „ 1845 19ä6 „ „ 1865 1984 „ „ 1875 ...... e. . 1729 „ 1890 1v29 Gjerdrum hører blandt de herreder, som baade mellem 1801 og 1815 og mellem 1865 og 187–5 er gaaet sterkt tilbage. Merkelig nok er indbyggerantal1et i 1875 og 1890 nøiagtig det samme. Forøvrigt er der fremgang. Fabrik- og grubedrift. I Gjerdrum er der 4 møl1er med henho1dsvis 12, 2, 3 og 2 arbeidere, beliggende ved Rud, Fossum, Svensrud og Hellen. De er samtlige fra umindelige tider undtagen det førstnævnte, der er anlagt i 1891. Grubedrif t findes ikke i herredet for tiden. Tidligere dreves her derimod 3 jerngruber under Hakedalens jernverk, nemlig Dals- gruben, der længe var verkets hovedgrube, Myrergruben og Sme- stadgruben. De blev samtlige nedlagte i første halvdel af dette aarhundrede Af amtetS St0rthingSmænd har ingen været fra Gjerdrum. Topogr-afi. Gjerdrum er endnu mere kuperet end de tilgrænsende dele af Nannestad Hele trakten er saaledes paa alle kanter optaget af smaada1e, lerbakker, rygge og høider, at det næsten er uforstaaeligt hvorledes de har kunnet danne sig. Hver tomme land er paa sine steder enten en del af en haug, en ryg eller en dal. Talrige smaadale og sænkninger findes der, selv hvor der ikke er Spor af noget vandløb. Ganske smaa bække har undertiden gravet sig -dybe dale mellem høie og stei1e bakkeskrænter. Lere1ven og Gjerm- aaen, herredets betydeligste elvedrag, sner sig i talrige slyng- ninger: mellem 1erbakker, bevoksede med naaletræer og løvtræer. Trævegetationen er rig. Der er ranke graner og frodige løvtræer overalt Hist og her ser man eke. I det sydligste af herredet, paa grænsen af dette herred og Skedsmo og Sørum, ligger det isolerede fjeld Hekseberget. Den snevre dal, der ligger mellem denne aas og fjeldene paa vestsiden af herredet, er mindre kuperet end den øvrige del af Gjerdrum. to ksebe;ge1; faar man – skjønt udsigten er sterkt be- lemre af skog – et noksaa godt overblik over Romerikes vidtstrakte sletter, begrænset af Hurdalsfjeldene, Mistbjerget og fjeldene hinsides Vormen og Glommen. Det dyrkede land spiller fra denne udsigt en ulige større rolle end skogen og aaserne Man ser.– foruden flere af Øvre Romerikes kirker, Ogsaa Sørum kirke og Urskog kirke. Man ser ligeledes næsten hele Øieren Og de temmelig høie aaser mellem denne sjø, Glommen og Lex-elven.