Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/138

- GJERDRUM HEBBE1). 133 fortsætter hsom chaussé sydover, indtil den støder sammen med vei 2 en km. vest for Lerelven. 6) Fra forrige vei tager der straks vest for He ni kirke af en bygdevei, der fortsætter først i østlig og saa i sydlig retning, indtil den ved Gjerdrum kirke atter støder sammen med vei 5. 7) Mellem Holter kirke i Nannestad og Heni og Gjer- drum kirker holder man paa at bygge chaussé, saa at der altsaa bliver sammenhængende chaussé fra Nannestad kirke til Kløften jernbanestation. Bggdeveiene i Gjerdrum er overordentlig bakkede, og takket være den lerede und er de om vaaren eller efter læn ere tids regn saa bløde, at de næsten er ufremkommelige. Der har allereåe fra gammel tid været klage over veiene i Gjerdrum. Saa alt som Hausmann fremstiller det i sin 1Reise durch Skandinavien. 181g(, har det dog vel aldrig været. »Ved overgangen til vinter«, fortæller han. »og ved vaarens indtræden er veiene i Gjerdrum bundløse. Særlig farlig for den reisende er de om vaaren, naar frosten allerede har forladt jorden, men der nu og da indtræder nattefrost, som overtrækker den ved tøveiret til en vællingagtig masse forvand1ede lere med en haard skorpe. Bunden synes fast og man rider eller kjører freidig henover den. Men pludselig merker man en rystelse, en bævende bevægelse rundt om. Den haarde skorpe kan ikke længer modet-aa vægten, den brister, og den reisende synker ned med hest og kjærre og er redn1ngs- løst forloren. Af frygt for denne i hine e e meget bekjendte ulykke reiser man der ikke gjerne ved vaarens begyndege.c Merkelige gaarde og steder-. Her medta(ges som regel ikke andre gaarde end de, hvor det største brug er 10 skyl mark eller mere. I Heni sogn. (Skreves i middelalderen Heinina sökn. Betydningen ukjendt). En tid efter enevoldsmagtens indførelse havde privatfolk flere steder ret til at besætte prestekaldene. Et af de steder, hvor dette var tilfældet, var Gjerdrum prestegjæld. Heni kirke er en trækirke med 8O0 siddepladse, opførti henhold til kongl. resol. af 3Ote januar 1864. Den oprindelige kirke, der var indviet til Maria og Michael, var en stenkirke, opført før 1846 og nedrevet før 1864. Gaarde fra syd mod nord. Flatby, nordre og søndre. Skyld 15.ås. Største brug 12.so. Var i 1594 to haZvgaarde. Hønsi, østre og vestre. Skyld 49–13– Største brug 11.9o. Var i 1–594 to fuZdgaarde. Ask,W østre, vestre og lille. Skyld 45.so. Største brug 6.vv. Var i 1c594 to fuZdgaarde og en halvgaard. Kraakvaal, østre og vestre. Skyld 29.Öo. Største brug 13,s6. Var i 1c594 to fuZdgaarde. Aamot, østre og nordre. Skyld 46.64. Største brug 2O.ev. Var i 1594 to fuZdgaarde.