Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/145

140 AKEB‘SHUS Anm. e stad station, af en bygdevei, der krydser vei 4 og støder sammen med vei 5 tæt ved Hovin kirke. 7) Fra vei 4 gaar der ved Gardermoen af en bygdevei mod vest til grænsen af Nannestad, hvor den fortsætter som vei11 under dette herred. 8) Fra vei 4 gaar der ved Gardermoen af en bygdevei mod nordost til grænsen af Nannestad, hvor den fortsætter som vei 10 under dette herred. 9) Fra vei 2 tager der ved Da1 jernbanestation af en chaussé vestover til grænsen af N annesta d, hvor den fortsætter som vei 1 under dette herred. Veien gaar lange stykker ganske retliniet gjennem flade moer. 10) Fra vei 2 tager der ved Kløften jernbanestation af en bygdevei, der gaar til grænsen af Sørum, hvorpaa den fort- sætter som vei 5 under dette herred. 11) Fra samme sted gaar der en hovedvei i nordost1ig ret- ning til grænsen af Nes, hvor den fortsætter som vei 2 under dette herred. l2) Fra forrige vei gaar der ved U1lensaker kirke af en bygdevei, der støder sammen med vei 2 ved gaarden U11eren. 13) Fra vei 2 tager der ved Trøgstad jernbanestation af en bygdevei, der gaar forbi Furuset kirke til grænsen af Nes- hvor den fortsætter som vei 4 under dette herred. 14) Fra vei 11 tager der straks øst for U1lensaker kirke af en bygdevei, der støder sammen med vei 13 to km. øst for Trøgstad jernbanestation 15) Fra denne vei tager der ved Plogstad gaard af en bygde- vei, der krydser vei 11 og fortsætter til grænsen af Sørum. hvor den fortsætter som vei 6 under dette herred.– 16) Fra forrige vei tager der ved gaarden 0rme“stad af en bygdevei, der fortsætter som vei 7 i Nes herred. 17) Fra vei 11 tager der ved grænsen af Nes af en bygde- vei, der støder sammen med vei 13 ved gaarden A1grem. 18) Fra vei 2 gaar der som fortsættelse af ovennævnte vei 6 østover en bygdevei, der støder sammen med vei 13 i nær- heden af gaarden Jaren. Merkelige gaarde og steder. Her medtages som regel ikke andre gaarde end de, hvor det største brug udgjør 15 skyldmark e ler mere. – I UIIensaker sogn. (Hed i ældre tid –Ullinsho.fs sökn, rimeligvis oprindelig prestegaarde118 navn. Kommer antagelig af et §udenavn Ullinn, hvoraf f. e s. ogsaa Ullens- Vang har sit navn. ygden om ring kirken hed i middelalderen VesOng)– Ul1ensakers kirke er en tømmerkirke med 540 siddepladseɔ opført i 1768. Den ældste kirke, der var viet til Johannes den døber og Olaf, var en stenkirke, opført før 1300 og, efter hvad