Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/149

144 AxEBsHUS Anm. Ljøgot, straks nord for kirken. Den er 20 m. høi og ved foden henved 100 m. 1 gjennemsnit og har et betydegg(13 større Omfang end de bekjendte Upsala høie. Den indeholder henved 80 m.3 jord, og efter afdøde konservator Loranges beregning vilde det kræve 10000 dagsverk at borttage den. Det maa have kostet endnu mere arbeide at opkaste den. Et forsøg, som Lorange anstillede, paa at grave en gang ind til haugens indre mislykkedes de1vis, idet han paa grund af arbeidets Vanskelighed ikke naaede helt ind til gravkammeret, da sandet og myrjorden idelig styrtede ind og fyldte gangen. Hvad han fandt var dog af interesse Først stødte han i en dybde af 11 m. paa et tømmerlag af furutræer. Dette lod han gjennemhugge og kom derpaa til et belte af sand omtrent1IZ2 m. tykt. Under dette laa der et nyt tømmerlag af furu, ek og birk. DerËBaa kom atter 1Ij2 m. sand og saa stødte man paa et tredie tømmerlag. ømmer- stokkene, der havde holdt sigiudmerket godt, bar merker efter meget kraftige øksehug. Et sted i haugen avde man under gravningen ogsaa stødt paa Skelettet af en hest. Hvad der giver disse resultater særlig interesse, er den omstændighed, at folk paa de omkrin liggende gaarde, før gravningen paabegyndte, for- ta1te, at der i haugen sËulde ligge begravet »en konge mellem to hvide heste i et stenkammer, og at der over kamret laa tømmervælte paa tømmervæltex. Da man ikke i nogen anden gravhaug i Norden har fundet en saadan byg- ningsmaade, som i Raknehaugen, kan sagnet ikke være opstaaet derved, at folk har gjort slutninger fra hvad de vidste om andre gravhauge. Da ha1;gen ikke bar spor af at være rørt før, kan beretningen heller ikke skrive sig de ra, at man har gjordt bekjendtskab med haugens indre ved en tidligere udgrav- ning. Skulde det nu vise sig, at ikke alene tømmervælterne, men ogsaa stenkammeret og Skelettet af kongen mellem de to heste findes ihaugen, da staar vi altsaa foran det enestaaende ti1iælde, at en tradition har bo dt sig i 1000 aar eller mere. Dette kan i saa fald kun forklares derved, at traditio- nen har knyttet sig til et synligt mindesmerke af en saadan mægtighed, at det fra slegt1ed til slegtled maatte vække den opvoksende generat1ons op- merksomhed. Det ansees som sikkert, at haugen er fra vikingetiden. Ud ravningerne er for tiden indstillet paa grund af de store vanskeligheder de frem yde. Tæt ved er der et tjern kaldet Gjøgertjernet. Det skal efter sagnet være fremkommet ved, at man fra dette sted tog jord og sand til haugen. Det er ikke usandsynligt, at det virkelig forholder sig sa-a. I en indberetning fra sorenskriverWerner af 1743 heder det, at derved fjernet skal være den eiendommeli hed, at fiskearterne veksler, saa at der 1 et aar kun fiskes karudser, i et andet kun abor. Har der nogensinde været en saadan eiendommeli hed ved tjernet, existerer den i hvert fald ikke længer-nu. Efter velvi1§g meddelelse fra den residerende kapellan ei Ullens- aker, hr. J . Hofgaard, der aa min anmodning har undersøgt forho1dene, findes der mort, abbor og Earudser i tjernet, men der er ingen vexlen1 fiskesorterne fra aar til aar. I ældre tid skal der have været me en og stor fisk i vandet: men den har været sterkt efterstræbt, og der fin(§es nu kun smaafisk igjen. Gaarde fra sydoSt rundt Gardermoen mod nordost. Døli. Skyld 34.93. Største brug 15.21. Var i 1594 en fuldgaard. Bjørke. Skyld 62,4s. De to Største brug 15.3s og 15.33. Var i 1594 en fuldgaard og en halvgaard. Sundby, nedre. Skyld 26.83. Største brug l5.9o. Var i 1594 en fuldgaard. Hovin, østre, øvre, nedre og nordre. Skyld 67–13. De f0 største brug 27.3v og 16.6o. Var i 1594 fire fuldgaarde. Var fra 1748 til 1815 sorenskrivergaard.