Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/161

1–56 AKERSHUS AMVr. I 1709 udbrød der atter krig med Sverige. Da nordmændene i 17l1 gjorde indfald i Baahus lehn, blev ()olstrup paa grund af sit kjendskab til denne provins ansat som feltpreSt. “Indfaldet blev dog af kort varighed og Colstrup vendte igjen tilbage til sit kald i Nes. Herfra var han leder al et formeligt speidervæsen i Sverige, og han ivrede stadig for, at Norge skulde gjenerhverve Baahus lehn. Han er et »indfødt norsk barn«, skriver han til generalerne, og han dvæler med glæde ved den tid, »da de svenske havde in en anden udfart til Nordsjøen uden den by Gammel-Løse iVester- gyllen( §Vestergøtland). Hengivenheden for det gamle moderland var den ang endnu sterk i Baahus lehn, og ikke mindre end 6 prester i denne lands- del blev paa denne tid sat under krigsret paa grund af den hengivenhed, de havde vist ligeoverfor nordmændene. Karl den 12te var imidlertid blevet yderst forbitret over Colstrups ihærdige virksomhed, og det heder, at han under sit ophold i Norge skal have sendt tropper til Nes for at gribe Colstrup; men denne undgik faren, som han havde faaet nys om, ved at flygte til sin ven Schlanbusch paa Eids- volde verk. Colstrup virkede ogsaa med iver i sit prestegjæld. Han fik blandt andet for første gang ansat bygdevægter. Den tids bygdevægtere havde blandt andet det hverv under prækenen at gaa op og ned ad gulvet og »vække de sovende«. Da Golstrup havde en del medicinske kundskaber, bistod han ogsaa menigheden som læge, hvad der i de tider høilig kunde trænges. Han døde 1720. En udførligere skildring af Golstrups liv findes i L. Daaes »Historiske skildringer« 2den del. Vøien ved Kampaaen. Skyld 38.29. Største brug 87.9v. Var i 1594 en fuldgaard. Greni, veStre og østre, ved Uvenaaen. Skyld 57.åo. Største brug 31.8O. Var i 1594 en fuldgaard. Skarning. Skyld 87–27, ét brug. Var i 1594 en fuldgaard. Vest for Vormen og nord for G1ommen. Fra nord mod syd. Tesen. Skyld 33.9ä, ét brug. Var i 1594 en fuldgaard. Her gik i sin tid et af de største jordfald, som kjendes i det sønden- fjeldske Norge. Paa gaarden Hovin ligeoverfor var der den 16de juni 1795 gaaet et betydeligt jordfald; men den 21de Oktober samme aar kl. 10 for- middag gik der saa uhyre masser af jord ud paa gaarden Tesen, at de fuld- stændig spærrede Vormen i 111 dage, saa at man kunde gaa tørskoet over, og at Mjøsen steg 8 m. i høide. Bølgerne skal have skyllet saa høit op over landet paa den modsatte side, at de tog med sig et stabbur, der laa paa bakken i lang afstand fra elven. Ved hjælp af soldater og bønderne i om- egnen blev der under generalveimester Ingiers ledelse gravet ud en rende langs faldets østlige side, hvorved Vormen fik sit nuværende løb. Tidligere skal den have gaaet længer mod vest. Resterne af faldet viser sig nu som et stort, udgledet skogbevokset stykke land under høie og stei e lerbakker paa Vormens vests1de. Den plads, der ligger her, heder Faldet. Paa gaarden Henu, syd for Tesen, gik der et jordfald„det følgende aar i februar maaned. Vormens bund skal endnu efter disse store fald være sterkt o(pfyldt med rødder og træer paa strækningen ovenfor Vormsund, saa at dyb en af denne grund er meget vekslende. Paa Henu har der været gravhauge. K jølstad. Skyld 27.å6, ét brug. Var i 1594 en fuldgaard-