Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/162

NES HERRE1). 157 Røtnes, nedre, østre, vestre og Søndre. Skyld 105.46. Største brug 28.68. Var i 1594 tre fuldgaarde. Her var der i 1847 en eller flere gravhauge. Syd for Glommen. Fra nordost mod sydvest. Henni. Skyld 4O.sä. Største brug 18.oä. Vari1594 en fuldgaard. Her stod i middelalderen en kirke, der var opført før 183O. Ned- rivelsestiden kjendes ikke. Prestegaarden skal den gang have staaet paa den nærliggende gaard Yn. Folberg. Skyld 43.97– Største brug 27.sv. Var i 1723 en fuldgaard. Her boede i det 14de aarhundrede en anseet æt. En af dem, Aslak paa Folberg, fik sin datter Asbjørg gift med Guthorm Hafthorssøn, rimelig- vis en svoger eller nær slægtning af Jon Ivarssøn Raud, af en mægtig æt paa Sørum. (Se under dette herred). Guthorms søn Finnkel var igjen fader til Hafthor Fin-nkelssøn paa Folberg, der synes at have havt store eiendomme paa Romerike og Hedemarken. Senerehen var gaarden familien Hardingmands sædegaard. ()hristofer Mogenssøn Hardingmand faldt i slaget ved Ø1and den 29de juli 1566 under den nordiske syvaarskrig. Han førte skibet »Achil1es« og blev begravet paa Visby. Slaget var uafgjørende. Hans eiendomme laa for det meste i det nuværende Smaalenene og Hedemarken. Hans søn var Mogens Ghristoferssøn, og dennes søn Peder Mogenssøn, der endnu levede i 1653, men havde pantsat e1endommen til Sognepresten i Nes Paal Thrane; da gaarden neppe er bleven mdIøst, maa den herved have tabt sine adelige rettigheder.’X“ – Runni skog. Skyld 108.20, ét brug, eies af grosserer N. Ankers arvinger m. fl. Var i 1723 to ottendedelsgaarde. Gaarden kaldes i reg1en Baronskogen. Den har i sin tid tilhørt baron Chr. Fredr. Wedel-Jarlsberg paa Fosser i Høland. I nærheden ligger Aarnes kape1, der er en teglkirke med 60O siddepladse, opført i 1878. SkreveS imiddela1deren l4ranes. Betydningen usikker. Paa gaardene langs denne side af Glommen findes talrige gravfelter, navnlig er der mange gravhauge paa Runni og Henni gaar-de. Konservator Lorange, der undersøgte gravfeltet i 1867, omtaler et par af haugene paa l3lenni„ som nogle af de mægtigste han havde seet. Paa Fundi var der sam- tidig 5 gravhauge, hvoriblandt to saakaldse Danserhauge. Dette er et navn, som hyppig findes paa gravhauge i Norge. Det samme er tilfælde i JylIand. Der er endnu mange af haugene igjen. Kjus. Skyld 43.49. Største brug 48.s6. Var i 1594 en fuldgaard. Drognes. Skyld 41.89. Største brug 19.1v. Var i 1594 en fuldgaard. - Her laa i middelalderen Dr-øggun()s kapel, opført før I837– N6d1’îV(–3l888– tiden kjendes ikke. i ’ I Udenes sogn. . (Skreves i ældre tid Udylgjuness sökn, muligens efter et navn paa den lille elv, der falder i Glommen straks vest for kirken). “lÞ Eierne omtales i »Samlinger til det norske folks sprog ogl1istorie( 1ste Og 4de bind. Cfr. Munch: »Det norske folks historier 2den hovedafdeling I pag. 895.