NITTEDALEN HERBEI). 163 N ittedaIen herred. N ittedalen hørte oprindelig til Skedsmo prestegjæld, men blev eget prestegJæld fra 1ste decem er 1774. Størrelse, grænser og indbyggeranta1. Nittedalen herred grænser mod nord til Hadeland og NanneStad, mod øst til Gjer- drum og Skedsmo, mod syd til Skedsmo og Aker og mod Vest til Aker. Det udgjør 196.1s km.2 med 2438 indb., hvilket giver om- trent 12lZ2 menneske pr. km.2 InddeIing. Nittedalen udgjør ét prestegjæld med 2 sogne: Nittedalen Sogn med 1663 indb. og Hakedalen Sogn med 775 indb. Det udgjør ét lensmandsdiStrikt. Fordeling af dyrket jord m. v. Af herredets fladeindho1d udgjør 24.å km.2 eller 12.ð pct. aker og eng, 140 km.2 eller 71.4 pot. skog og 31.å km.2 eller 16.1 pct. udmark, snaufjeld, ind- sjøer og myr. Jordbunden bestaar i den søndre del af herredet for det meste af frugtbar lerjord. I den nordre er der mere sand. Af rug avles der 896 hektoliter eller 0.3v bl. pr. individ, af byg 8850 eller 1.Ö8. af havre 13 713 eller 5.62ɔ af erter 78 eller O–os og af poteter 13 592 eller 5.62. Af andre kornarter end rug, byg og haVre dyrkes der saa godt som intet. 12 90O m.2 jord er optaget af kjøkkenhaveurter og 57 4O0 m.2 af andre rodfrugter end poteter. Af heste er der 383 eller 157 pr. tusen mennesker, af storfæ 1662 eller 681, af faar 503 eller 206, af gjeder 4 eller 2 og af svin 149 eller 65. Der findes 1591 høns og 41 bikuber i herredet. Havnegangene er tilstrækkelige og af middels godhed. .I begyndelsen af femtiaarene blev der anlagt et ysteri. Det blev nedlagt i begyndelsen af Sekstiaarene. W For 15 å 20 aar siden drev man i dette herred adskillig paa med krydsning af ayrshirekvæg og telemarkskvæg. Salg af melk har adskillig betydning for herredet. Skogen bestaar mest af gran, for en mindre del af furu og løvtræer. Den er af middels veksterlighed og af betydelig udstræk- ning. I 1860 havde næsten alle gaarde skog til husbehov og de fleste ogsaa til salg. Der brændes en del kul og cokes i herredet. I Nite1ven flødedes der i 1886–90 omtrent 1300 ty1vter tøm- mer aarlig. Tømmeret kom dog for en stor del fra Hadeland. Indtægten af kjørsel udgjorde i 1841–45 henved 5O 0O0 kr. aar1ig. I det følgende femaar var denne indtægt gaaet betyde- ligt tilbage. Nogle faa af gaardene er udsat for frost eller .oversVømmelse.
Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/168
Denne siden er ikke korrekturlest