Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/188

SøRUM HERBE1). 183 K0mmunika‘ti0ner. i1) Kristiania-Eidsvo1dsbanen træ- der ind i herredet fra Skedsmo et par km. nord for Lersund og gaar ind i Ullensaker herred et par km. syd for K1øften station. 2) I tilslutning til Vei 3 under Skedsmo herred gaar der ved nordre Berger en chaussé af til gaarden Mo. Herfra gaar den videre som gammel hovedvei til grænsen af UllenSaker, hvor- paa den fortsætter som vei 2 under dette herred. 3) Fra denne vei gaar der ved gaarden Mo af en bygdevei sydover til grænsen af Skedsmo, hvorfra den fortsætter som vei 8 under dette herred. “ 4) Fra vei 2 gaar der forbi Frogner jernbanestation en hovedvei til Glommen, hvor der er færge“sted over til Blaker i Urskog. Veien er paa en kort Strækning bygget som chaussé. 5) Fra denne vei gaar der ved gaarden Hønsi af en bygde- vei nordover til grænsen af U1lensaker, hvor den fortsætter Som vei 10 under dette herred. 6) Fra vei 4 gaar der ved Løre*n en bygdevei nordover til grænsen af Ullensaker herred, hvor den fortsætter Som vei 15 under dette herred. 7) Fra samme vei gaar der i nærheden af BlakerSund af en vei i nordostlig retning til grænsen af N es, hvor den fortsætter som vei 6 under dette herred. W 8) Fra vei 4 gaar der ved gaarden Nordli en kort bygdevei sydover til gaarden Mæli. F 9) Fra vei 4 tager der to km. øst for Rømua af en bygde- vei, der gaar forbi Sørum kirke og ned til Glommen. 10) Kristiania-KongSvingerbanen gaar igjennem herredet paa en kortere Strækning mellem Fetsund og Blaker stationer. 11) I tilslutning til vei 4 under Fet herred gaar der en bygdevei til grænsen af Urskog, hvor den fortsætter som vei 4 under dette herred. 12) Fra denne vei gaar der en kort bygdevei ned til Glo m- men ligeoverfor Bingen. Merkelige gaarde og steder-. Her medtages som regel ikke andre gaarde end de, hvor dét største brug udgjør 10 skyldmark e ler mere. I Sørum sogn. (Skreves i middelalderen Suðrheims sökn.– betyder Sørgaarden Ka1dtes i middelalderen ogsaa med bygdenavnet 1Skaun. Sørum kirke er en stenkirke med 407 siddepladse, opført før 1166. Den var viet til Peter og Paulus. Den vestre dør er gammel og har rigt beslag. I kirken findes en gammel klæber- stensdøbefont af samme form og med samme forsiringer Som den i Skedsmo kirke. I døbefonten er et mesSingfad med indSkriften „Jonas Ramus, Anna Golbjørns D. Anno 1685“. Blandt andet findes