søBUM HEaBED. 1851 Ingen af udglidningerne varede længere end 4O minutter. Efter dette jordfald og efter Tesenfaldet i Nes førte Glommen i 2 a S aar med sig en uhyre mængde ler og sand, der dels lagde sig som sand- banker i elven nedenfor dels førtes ud i Øieren, hvor der fremkom nye øer, og hvor sandtungerne fik en større udstrækning -Aalgaard. Skyld 17.1o. Største brug 11.26. Var i 1594 en fuldgaard. Børgen. Skyld 31.oe, “ét brug. Var i 1594 to fuldgaarde. Paa den nærlig ende gaard Imshaug stod der fordum et kapel viet til Maria. Det omtafi=?s i 1595 af biskop Jens Nilssøn, som »aldeles ødec. Paa Imshaug var der i l888 i stabursgulvet en planke, der antages oprindelig at have været dørstok i denne kirke. Paa grund af stilen i udskjæringerne maa kirken have været ældre end 180O og rimeligvis fra slutningen af det 12te aarhundrede. Her findes et større gravfe1t, hvor der i alle fald i 1840 var flere gravhauge. Va1d. Skyld 87.94ɔ ét brug. Var i 1594 en fuldgaard. Her fandtes i 186?3 en gravhaug. Sørum prestegaard. Skyld 37.4Ö, hvoraf 35.96 bruges af presten. mo (3I’il prestegaarden hører en skog paa omtrent én km.2 til en værdi af t kr. Om familien Colbjørnsen se nedenfor under Sørum. Sørum. Skyld 27.62. De to største brug 13.2o og 10.sv. Som eier af denne gaard nævnes i 1240 en Jon paa Sudrheim, en frænde af Haakon Haakonssøn. Han havde en søn IVar, og dennes søn, der levede i den anden halvdel at det 13de og begyndelsen af det 14de aar- hundrede, var den rige og mægtige baron Jon Ivarssøn Raud. Han var sysselmand paa Raumarike og døde i kong Haakon Magnussøns tid. Han havde en datter og tre sønner. Datteren, Ragndid, blev gift med hr. Thorvald Thoressøn, der i sin tid var sysselmand paa Hjaltland (Shet- landsøerne). Den ældste søn hed Ivar. Han foretog i l809 ispidsen for en skare nordmænd et herjeto til Dalsland i Sverige til hævn for det krigstog, som hertug Erik kort i t§)rveien havde foretaget mod Norge (se under historie pag. 79), men samme aar faldt han i slaget mod svenskerne ved Kalfsund i nærheden af Konghelle. Aaret efter faldt ogsaa den anden af Jon Ivarssøns sønner, Thorer Thinghovde, i en træfning i Baahuslehn, som fandt sted under kong Haakon Magnussøns tog for at undsætte Ragnhildar- holme slot, der blev beleiret af svenskerne. Den tredie søn, Hafthor Jonssøn, der arvede Sudrheim, blev gift med kong Haakons uegte datter Agnes. Han var sysselmand paa Raumarike og Yar i Haakons tid en af raadets y perste medlemmer. Han var ogsaa med 1 det tolvmandsraad, der efter gakons død i Magnus Erikssøns mindre- aarighed styrede riget. Han døde i 1320. . Han havde to sønner, Jon og Sigurd. J on, der var den ældste, havde sit meste (gods i det nuværende Smaalenene, hvor han Som oftest opholdt s;g. Sigur derimod arvede Sudrheim (Sørum). Kong Haakon havde før sin dø bestemt, at begge dattersønner iforening s ulde faa Borgesyssel til lehn. Sigurd var et uroligt hoved. Allerede i 1333, da han endnu neppe havde fyldt sit 19de aar, gjorde han sammen med sin broder og andre høv- dinger oprør mod kong Magnus, der den ang for kort tid siden var bleven mynd1g, og som – han var tillige konge i§verige – forsømte sine regjerings- handlinger i Norge. Oprørerne negtede at udlevere kongen Tønsbergshus, som de sad inde med, og Sigurd tog biskop Hallvard af Hamar til fange og
Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/190
Denne siden er ikke korrekturlest