Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/198

UBsxoG HEnRE1). 193 Øst for dalen. Svastadhøgda . . 232 m, Urskog varde ....... . 295 „ Floen vand ........ . 175 „ Sæterhøgda, vest for F1oenvand . . 301 „ Busaasen, syd for Floen . . . . 411 „ Mangen sjø ........ – . . 196 „ Mangenknatten, vest for Mangen . . . 326 „ Kongsberghøgda, sydvest for Mangen- knatten ........... 357 „ Elve. Glommen er omtalt under Nes og Sørum. Slora er omtalt under Nes. Den falder i Glommen syd for Blaker kirke. Dens hele længde er 22 km. Dens vigtigste tilløb er J arelven, der udspringer paa aaserne i Fet, gjennemstrømmer Jarsjøen og falder i Slora øst for Kjølstad gaard. Længde 18 km. Bergerelven (Hølandselven) udspringer nord for Flolangen- vand i Nes herred, gjennemstrømmer dette, Floenvand og Lier- mosen, hvorpaa den træder ind i Høland herred. Den er en af kildeelvene til det fredriksha1dske vasdrag. Længde inden Nes og Urskog herreder 27 km. Bredden fra 4 til 8 m. Den snor sig for det meste sagte frem mellem lave bredder. Dens vigtigste tilløb er Riserelven, der kommer fra Langt-jern i Høland, gjen- nemstrømmer Tævsjøen, løber forbi Urskog kirke og falder i Bergerelven ved Lokshaug gaard, længde 11 km., og Børta, der kommer fra 0psjøen paa østfjeldene og falder i Bergerelven paa østsiden af Lier mose, længde 14 km. I Bør-ta fiskede man i begyndelsen .af forrige aarhundrede perler. Saa- vidt vides, fiskes der nu ikke perler i denne elv. Den store flom i 1860 forvoldte ogsaa Urskog betydelige tab. Skaden ansloges til 32000 kr. Den var væsentlig forvoldt ved oversvømmelser af det fredrikshaldske vasdrag. Flommen stod i 186O 16 å 20 centimeter høiere end under den store flom i 1789. En sten i Autensjøen i Høland, Holte- stenen kaldet, var ikke ganske overskyllet i 1789, medens vandet i 1860 stod 15 å. 16 centimeter over den. Flommen stod i 1860 mellem 1 og 1IZ2 m. over hovedveien ved gaarden Halvorsrud. En mængde hø blev ødela t, idet flommen, der naaede sin største høide 22de august, satte en hel (ic1 hølader under vand. Ogsaa i 1819 var der en meget stor flom i det fredrikshaldske vasdrag. Ingen af disse oversvømmelser kom dog op mod den, som forvoldtes af den store flom i 1743. Den gang kunde man, efter hvad ældre, paalidelige folk meddeler, ro fra gaarden Haneborg til gaarden Lier over Liermosen. Da Liermosen, der sandsynligvis er en gjengroet sjø, aarligaars vokser 1 hø1de, har den dog den gang rimeligvis ligget lavere end nu. Talrige hølader blev taget af flommen og ført ud i Birkelangen sjø. Møllebrug og damme gik ud, og elven tog ved Vaalerfos, nordvest for Liermosen, et nyt øb. Flommen, der maa have været fremkaldt ved voldsomme regnskyl, kom saa pludselig, at man maatte sende ekspres til Fredrikshald, for at sagbrugs- eierne i Tistedalen kunde faa tid til at træffe foranstaltninger for at redde sine brug, inden flommen kom. Der fortælles, at engene paa gaarden Haneborg blev dækket af et lag af frugtbart slam og fin sand, hvilket i mange aar befordrede græsveksteni saadan gi-ad, at høet ikke kunde rummes i laderne, men delvis maatte sættes 1 stakke. Akershus amt. ]3