Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/207

202 AxEnsHUs Anm. nes ud i denne. Syd for Birkelangen Sjø er dalen kuperet medË løvbevoksede bjergknauser, hauge og bakker. Ved Løken kirke trænger Presteaaens dalføre op mod nordvest- Dalen, der i sit øverste parti gaar over i‘ Tunsjøelvens dalføre. er meget bakket og kuperet. Den er bebygget saa langt som op til Tunsjøen, der er et smalt fjeldvand mellem lave, men bratte aaser. Hemnes annekssogn, hvor Hølandselvens, Øgderens, Tunsjø- elvens og MjermenelvenS vasdrag støder sammen, er et landskab,. hvor vande, skogbevoksede bergknauser, lave aaSrygge og dyrket land veksler, uden at de enkelte, lidet udprægede dalfører, hvor-ê igjennem elvene sner sig, inden de forenes, spiller nogen fremtræ- dende rolle. I den østlige del af herredet omkring Mjermene1ven og det sydlige af Hølandselven spiller skogen en fremtrædende rolle. Hølandselvens dalføre er i sit sydligste parti temmelig trangt.. Hemnessjøen, ogsaa kaldet Øgderen, er en smuk sjø med talrige, “sivfyldte viker og løvbevoksede øer. Rundt vandet er der flade nes og strande med grønne enge omgivet af moer, medens aaserne øst for vandet ligger tilbagetrukket i lang afstand fra dette.. De lave aaser paa vestsiden ligger nærmere ved vandet. Sjøens omgivelser er en eiendommelig og smuk blanding af skog og slette- natur. Dens udløb skal holde paa at gro igjen af Siv, hvoraf der vokser store mængder langs den grunde sjøs strande. Paa Vikstjernhøgda aa grænsen af Trøgstad har fabrikeier Backe-Wiigo i Kristiania bygget et u(l)sigtstaarn. Man har fra dette en vid udsigt over- Øieren med dens strande, over Fet, Nittedalen, Skedsmo og over aasernei nord og vest for Kristiania Mod øst og syd ser man Ø deren og Høland begrænset af Setskogens aaser i øst, og ’1’røgstad her-må og aaspartieri Smaalenene i syd. Tunsjøelvens dalføre, der trænger op mod nord, og som ovenfor nævnt længer oppe støder sammen med Presteaaens dal-– føre, er paa Strækningen mellem Hellesjøvand og grænsen mellem1 Hemnes og Løken Sogn en trang dal med ringe bebyggelse. Dalselvens dalføre, der fra Øgderen trænger op mod nord-– vest til grænsen af Fet og videre, er en snever og smaabakket dal, i hvis sydlige til Hemnes Sogn hørende parti der er en del bebyggelse. – Setskogen Sogn er en del af det store aasparti, der begrænses af Glommen i nord og af Urskogs og Hølands dalføre i vest, og som i øst og syd fortsætter ind i Eidskogen, Sverige og Smaalenene-. Det er et aasparti, der er opfyldt af store vande og vidtstrakte skoge. Hist og her i disse skoge støder man endnu paa kjæmpe- træer, som søger sin lige i 1andet. LandSkabet minder med sine talrige og store vande om Nordmarken; men det har en ulige mil- dere karakter. Vandenes bredder er ikke høie og steile, som i Nord- marken, men for det meste lave, og aaserne er hyppig jevntskraa-– nende og naar ingen synderlig høide. Navnlig er dette tilfældeti Setskogen sogn. I den del af disse skogmarker, der tilhører Akers-– hus amt, findes der kun hist og her en grænd eller gaard. En