Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/214

HøI.AN1) HERRED. 209 En ganske morsom anekdote fortælles om et medlem af botnerfamilien, rimeligvis den omtalte generaladjutant. I en middag, hvor Anders Botner var tiIstede, gik det meget formelt til. og gjesterne var ved bordet med stor samvittighed placerede efter sin rang. Midt under maaltidet kom der meddelelse om, at Botner var bleven forfremmet til generalkvarter- mester (generaladjutant?). Øieblikkelig blev der da gjort forandring i placeringen ved bordet, idet en del af gjesterne maatte rykke ned, forat generalen kunde faa indtage den plads ved bordet, der tilkom ham efter hans nyerhvervede rang. Botnerfamilien var en stridbar slegt En af familien, Halle Thorkilds- søn, fik i 1529 sonebrev af høvedsmanden paa Akershus, fordi han havde dræbt en mand, og 1580 fik Gudbrand Halle af samme grund lignende sone- brev af statholderen Ludvig Munch. Generaladjutanten slegtede sine for- fædre paa. Da han var geraadet i uenighed med chefen for hølandske eskadron, senere oberst, Chr. Heyerdahl, om vandet ved Fosserdammen, vilde han afgjøre sagen ved tvekamp og sendte Heyerdahl en udfordring. Heyer- dahl mente in1idlertid, at han sikre1–e vilde naa sin ret gjennem en proces, og afslog udfordringen. Han havde heller ikke taget feil; han vandt sagen. I 1660 hørte under Botner gaardene Holtet, Brangerud, Grepperud, Slorebek, Garsvik og lille Fosser. Familien havde et eget gravsted paa kirke aarden. l Hølands kirke hang der i sin tid en tavle, omtalt i 1751 af presten Pharo til Høland i en beretning om familien, som findes i Magazin til den danske adels historie 1ste bind. Paa denne tavle var Botnerslegtens og de deri ind iftede familiers vaaben afbildede. Tavlen blev nedtaget i 179O af obe1–st Heyerdahl og var siden dels i Heyerdahlernes, dels i Botnerfolkets besiddelse. Botnerslegten er desuden o111talt i Daaes bygdesagn 1, i Heyer- dahls-Stamtavle af Anders Heyerdahl og i G. Faye: Bidrag til Hølands Menigheds og Præsters Historie. H Burhol. Skyld 26.os, ét brug. Vari 1594 en fjerdingsgaard. SkreppeStad, nordre, østre og vestre. Skyld 53.6å. Største brug 17.ä(;. Var i 1594 to fuldgaarde og en fjerdingsgaard. Ensrud øverst i Tunsjøe1vens da1føre. Skyld 29.20. Største brug 24.9?. Var i 1594 en halvgaard. I Hemnes sogn. (Skreves i middelalderen Heimness sökn. Sandsynligvis 1det hjemrec gl. e. nær-mere) »nesc, modsætning til det paa den anden side sjøen liggende ’angnes, hvis betydning kan være: 1Neset ligeoverfor-, h1ns1desc). Hemnes kirke er en tømmerkirke med 7OO siddepladse, opført i 1866. En ældre kirke blev nedrevet det samme aar. Den ældste kirke var opført før 1356. Nedrivelsestiden kjendes ikke. Gaarde fra nord mod syd. Østby, søndre, vest for Hellesjøvand. Skyld 28.s4, ét brug. Var i 1594 to fuldgaarde. Paa gaarden Bersjø, der ligger i sydøst for Østby, fandtes der i 1810 S gravhauge. Saksegaard. Skyld 30.1Öɔ ét brug. Var i 1594 en fuldgaard. Soprum, vest for Mjermen. Skyld 70.o1. To brug hen- holdsvis 3ð-12 og 34.89. Var i 1594 en fuldgaard. Bunes, nordre og søndre, øst for Hemnessjøen. Skyld 47.ss. De to største brug 12.så hver. Var i 1594 to fuldgaarde. Krok, øvre og nedre. Skyld 24.o4. Største brug 5.13.“ Akershus amt. 14