Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/220

Denne siden er ikke korrekturlest

Ex1–:BAK HEBBEn. 215 EIve. PreSteaaen udspringer i Tonevand, gjennemstrøm- mer Mosjø, Rausjø og Børtervand, gaar forbi Enebak kirke og falder i en bugt af Øieren 3 km. øst for kirken.. Den danner flere mindre fossefald. I Sit nedre parti er den meget dyb. Længde 18 km. Bredde fra G til 12 m. Vestbyelven udspringer paa Skulerudaasen i østre Aker, gjennemStrømmer Langenvand, Vaagsvand og Mjær, hvorfra den træder ind i Hobøl prestegjæld i Smaalenene og falder ud ved Moss (MoSseelven). Bredde fra G til 10 m. VaSdragets længde inden Akershus amt 27 km. Det modtager flere tilløb fra nordost. DalSelven paa østsiden af Øieren er omtalt under Høland. Vande. Der findes talrige vande i herredet, saavel i dalens som paa fjeldene. Øieren er inden Enebak herred fra 1IZ2 til 3 km. bred. Stranden er langgrund langs vestkysten fra herredets grænse mod Fet til gaarden“Degrum. Forøvrigt falder stranden brat ned paa begge sider af sjøen. Lyseren sjø, der delvis hører til Smaalenene, er 7.oo km.2, hvoraf noget over en trediepart hører til Akershus amt. MjærSjøen 1.åo km.2, Vaagsvand rO.vo km.2, Børtervand, der ligger paa vestsiden af Øieren, er kun 1.32 km.2, men har en omkredS af mellem 25 og 3() km., Langenvand hører kun delvis til Enebak Resten af vandet ligger i Kraak- Stad herred. l FiSket.“ Enkelte vande og tjern i herredet skal være gode fiskevande. Andre skal være sparsomt forsynet med fisk. Der gaar ørret, gjedde. abbor, brasen, røi og aal i vandene. Børtervandet skal i sin tid have været et udmærket fiSke- vand, men dette er nu ikke længer tilfældet. Tilbagegangen antages at skyldes krebsen, der findes i stor mængde i vandet. Den fandtes ikke tidligere, men kom op for femti aar siden fra Presteaaen. Der findes dog en del røi i vandet. I Presteaaen var der fordum megen krebs, nu er der derimod lidet igjen; det antages, at den har lidt skade ved affaldet fra den cellulose- og fyrstikfabrik, som tidligere fandtes ved elven. Om fisket i Øieren se under Fet. U Myrer. I aaserne findes der talrige myrer. Særdeles Store er ingen af dem. “ “ Kommunikationer. 1) Paa østsiden af Øieren gaar der i til- Slutning til vei 8 under Høland herred en bygdevei nordover langs Øieren til grænsen af Fet, hvor den fortsætter Som vei 6 under dette herred. Veien er høitliggende og meget bakket. 2) Fra denne vei tager der ved gaarden Ulfsrud af en bygde- vei, der gaar ned til Øieren. O I–3) Fra Smaalenene kommer der vest for sjøen Mjær ind en chaussé, der fortsætter til nordenden af vandet, hvorfra den gaar videre som gammel hovedvei forbi Vaagsvand og gjennem