Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/242

ASKER HERRED. 237 6) Fra vei 2 tager der i nærheden af Hvalstad af en bakket bygdevei, der fører til græns en af Bærum, hvorfra den fort- sætter som vei 5 under dette herred forbi Tanum kirke. 7) Fra samme vei tager der ved gaarden Fje1ken af en bygde- vei, der fører forbi SemSvandet og derpaa gaar sydover og krydser vei 2 og jernbanelinien i nærheden af Asker gaard og fortsætter langs østsiden af Bondi vand og Gje1lum vand til grænSen af Rø- ken, hvor den gaar videre som vei B 1 under dette herred. 8) Pra vei 2 tager der i nærheden af Padderud af en bygde- vei, der fører gjennem Verkense1venS dalføre, indtil den i nærheden af Heggedal støder sammen med vei 7. Der findes desuden mange kjørbare gaardveie i herredet. Merkelige gaarde og steder. Her medtages som regel ikke andre gaarde end de, hvor det –største brug udgjør 15 skyldmark eller mere. Asker sogn. “ (Skreves i middelalderen Aska sökn af trænavnet áskr. Bygden kaldtes ogsaa Skogheims herað efter gaarden Skögheimr (Skogum). Asker kirke er en teg1kirke med 90O SiddepladSe, opført i 1879. Den ældste kirke, der var viet til Maria, Fabian og Sebastian, Var en Stenkirke, opført før 1200, restaureret i 1847 og nedPevet- V Z K i 1878. Gaarde fra nord mod Syd. Øst for Askerelven. NeS, Skyld Ö0.20. Største brug 1.5.4o. Stokker. Skyld 18.äå, ét brug. Nesøen. Skyld 52.s2, ét brug. -Æg-ø?9„.eiedes i 1365 af rigsraaden og ridderen Jon Thoraldssøn. I midten a det 15de aarhundrede eiedes den af en fjern slegtnin af denne, ridderen og ri sraaden Olaf Haakonssøn Stumpe. Senere fik en dansk mand ridderen Bo fflemming, der var Norges ri sraad og i 1489 omtales som befalingsmand paa Akershus, eiendommen. lien var 1ft med en sønnedatter af ridder O befalingsmand paa Tunsberghus Eindriå Erlandssøn, ved navn Sigrid. Med hende har han sandsynli vis faaet Nesøen. Bo Flemmings og Sigrids datter Margretha blev gift med “ n der her- ved blev eier af Nesøen og en mængde andet jordegods i Norge og paa Shet- landsøerne og Færøerne. Efter ham kom godset i sønnen Otte Rosenkrants’s eie. Han hørte i 1507–8 til den unge kong Kristian den 2de1Ts’6n3“givelser 1 Norge og var senere høvedsmand først i Skien og senere paa Akershus Han boede paa Nesøen Derpaa gik godset over til ennes søn Erik Rosen- krants,“H)’1h““dødÎei 1575. Han blev lensherre paa Bergenhus. Ved hans død udgjorde hans godser V24 af al skyldsat jord i Nor e. Under pesten i 1547 tog befalingsmanden paa Akershus, Peder Hanssøn §3asse sin tilfiugt til Nes- øen. Erik Rosenkrants’s søn, Jakob Rosenkrants, der døde i 1618, arvede Nesøen. Under dette gods hørte i l625 8 ødegaarde. Alene i Asker og Bærum eiede Rosenkrantserne 66 aarde. I 1639 var Nesøen kommet i stat- holderen Christopher Urnes eie. ?)er havde den gang ikke boet noget ade- l1gt herskab paa Nesøen i hundrede aar. .Hans søn, Christian Urne, der arvede gaarden, so1gte den i 1663 tillige med Lysaker og Kjørbu med under- liggende gaarde og brug til assessor Knud Frantsen. Gaarden havde des- uagtet endnu bibeholdt sine privi1egier som adelig sædegaard i 1678. Siden