Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/253

Denne siden er ikke korrekturlest

248 AKERSHUS mr. 9) Fra forrige vei gaar der nord for Haslum kirke af en bygdevei til grænsen af Aker, hvorpaa den fortsætter som vei 9 under dette herred. . 10) Fra vei 8 tager der ved Has1um kirke af en bygdevei, der støder sammen med vei 2 lidt vest for Høvik. 11) Fra forrige Vei tager der en km. syd for Haslum kirke af en bygdevei, der gaar i vestlig retning og støder sammen med nedennævnte vei 13 ved gaarden Vøien. 12) Fra forrige vei tager der fra pladsen Evjesvingen af en bygdevei, der støder sammen med vei 2 i nærheden af Sand- viken. 13) Fra vei 2 tager der straks vest for gaarden Vøien af en bygdevei, der gaar forbi Bærums verk, hvorpaa den krydser vei 8 og fortsætter til gaarden Skollerud paa østsiden af Lommedalen. 14) Fra vei 2 tager der ved pladsen Kalveløkk en af en bygde- vei, der støder sammen med forrige vei ved Bryn kirke. Fra Bærums,“Yeg1;k anlagde Statsminister Peder Anker vei dig Stenål-;.o“gen og langs aasen jcilg-Bogstad. Veien, der blev ne agt som rodelagt vei for et par aar siden, vedligeholdes endnu stykke- vis af gaardene. Den har meget naturskjønne omgivelser. S . Merkelige gaarde og steder-. Her medtages som regel ikke andre gaarde end de, hvor det største brug er 2O mark eller derover. I Vestre Bærum (Bryn) Sogn. (Bærum skreves i middelalderen som oftest Bergheimsherað, antagelig af berg. Bryn er et gammelt gaardsnavn sammensat af bru, en bro, og viu. Sognet kaldtes i middelalderen Tunheims sökn efter det tidligere kirkested Tunheimr (Tanum), antagelig dannet af tun i dettes oprindelige betydning, gjerde, omgjerdet ste(1). Bryn kirke er en teg1kirke med g750 siddepladse, opført i 1861. – Gaarde fra nord mod syd. I Isidalen. Isi. Skyld 42.v8. Største brug 30–61. Bjørum. Skyld 51.92. Største brug 42.å2. Eies af baron Harald Wedel-Jarlsberg. Vøien. Skyld 106.9ä. To brug, henholdSvis 55.v9 og 51.16. eies begge af samme mand. Her har været et lidet gravfelt. Tanum. Skyld 8O–18. Største brug 12–31c Her li er Tanum kirke der er en stenkirke, o ført føg 1H. Den var en lovel(§rke, indviet til ’Maria. Kirken vedligehdl es af ommunen, uagtet den efter opførelsen af den nye kirke ikke længer bruges Paa alteret fin es et par mess1ngstager fra det 17de aarhundrede. I nærheden af Tanum kirke og Tanum gaard er der et gravfelt. Her findes der endnu enkelte store hauge. Ringi. Skyld 37.8T. Største brug 20.62.