C BÆRC1u HEBBEn. 249 Syd for Ringi ligger –As„ker Se.m„in“arË1g;r1gZ–M(l“eCt –aelds“teWsemi;– ..Æä1–Y–i.l1m.Ä–Iä9dr8þg-=grDgt P;;0–EËejåt“etWiW1M834; Der er foruden be- vstyreren 3 faste lærere Véa“ seminar-iet, og desuden nogle time- 1lærere. Der er to klasser og elevernes antal er i regelen mellem “50 og 60. Ifølge Storthingets beslutning skal seminariet flyttes til Holmestrand. Sandsynligvis vil flytningen blive iverksat-om et par aar. Kjørbu. Skyld 27.82. Største brug 26.27. KjørbuC var i begyndelsen af det 17de aarhundrede avlsgaard under “Nesøen i Asker. I en jordebog over Jakob Rosenkrants’s børns gods af 1625 omtales den som saadan. Nogle aar senere kjøbte statholderen Christofer Urne Nesøen med Kjørbu og gjorde den sidste til en selvstændig sædegaard. Sønnen Christian Urne solgte derpaa i 16()8 Kjørbu o Nesøen tilover- ähofretsassessor Knud Frantsen, der endnu i 1680 brugte §Kjørbu som adelig -sædegaard, og som forøvrigt eio.Ie meget jordegods i Asker og Bærum. Efter ham tilhørte gaarden Johan Kreftin, hvis enke i 1682 skjødede den til -sønnen Jakob Krefting. Da enken efter Jakob Krefting døde, udløste søn- -nen Johan Krefting i 1714 sine søskende. Han døde i 1723 og enken Petrq- nelle Frantsdatter Bergmann egtede Karl Hannevi0–, der beboede KjørbuS
- 30 aar. Imidlertid havde Johan Kreftings søn ÏJakob Krefting fra 1742
sluttet kontrakt om gaardene brug med stedfaderen. Petronelle Frantsdatter døde i 1762, og kort efter kom Morten Leuch paa Bogstad i besiddelse af Kjørbu efter overenskomst med Jakob Krefting. I 1771 solgte Leuchs enke Matthia Collett gaarden til kamme1–raad Gust-avus Strømboe, der forbedrede -den saa meget, at den fra før kun at have født 6 heste og 26 kjør, nu fødte 16 å 17 heste og 70 kjør. Denne solgte den igjen til eieren af Bærums -jernverk Conrad Olausen. Hans enke giftede sig med kammerjunker, senere statsminister, Kaas, som i 1791 solgte godset til Peder Anker paa Bogstad. Denne solgte i 1801 gaarden til en tysker, Johan Reinhold (irauer, der alle- rede havde forpagtet den fra 1787. Han gik som eier og forpagter paa mange maader i Spidsen for en forbedret jord- og havedyrkning, og han var en af først ïdrey ’dyrkni g af poteter i større udstrækning her i =landet. Han bygge e den nuværendg h6vedbygning. Han døde i 1819. I 1825 solgte J. Grauers søn eiendommen til kjøbmand Ole Ringi Kristiania for 48000 kr. I 1832 kom aarden ved salg fra Ring-s enke til Peder Larsen Winderen, som i l852 solgte den til Herman Hoe Brodtkorb fra Thjøttø i Nordland, som hans faders slegt havde eiet iflere generationer. Brodtkorb døde i 1880, hvor aa svigersønnen advokat Axel Bruun overtog gaarden Efter hans død (18gl3) eies gaarden nu af hans og svigerfaderens en er. Brodtkorb har udvidet og forskjønnet hovedbygningen og par- ken og har i stor udstrækning indkjøbt kunstverker. navnlig af norske, svenske og danske kunstnere. Der findes derfor paa Kjørbu en af de bedste malerisamlinger i Norge, hvor navnlig de yngre kunstnere er fyldig repræSenteret. Kjørbu udmerker sig ved sin smukke beliggenhed. Ved den store flom i 1809 skar elven sig ind i Kjørbus marker, saa disse paa lange strækninger styrtedo ud i elven. S1æpenden er en bugt, der ligger vest for Kjørbu. Her har været ’ for-kalkb.m-m.diDgen-i.AskeP Og-–BæI:l1ID. Ved .;–:–..–;–å.. . ’ Ifølge sagnet skal Kjørbu ibegyndelsen af det 16de aarhundredei nogen tid have været beboet af Dyveke. Det er ikke umuligt-, at sagnet kan medføre sandhed.
